|
|
Radar teknologi 
Radar bruges i sikkerhedssystemer til regulering af flytrafikken og guidning af fly under landing i usigtbart vejr. Næste alle skibe har radar ombord til brug i navigering. Alle disse radarsystemer bruges til at måle afstand og retning. De kan lokalisere objekter, men ikke registrere egenskaber ved objekterne. Produktion af radar billeder kræver specielle former for radarsystemer. De transporteres i fly eller i satellitter. Radarsystemerne ombord på ERS satellitterne og ENVISAT opsendt af det Europæiske Rumagentur (ESA) er eksempler på sadanne systemer. De optager detaljerede billeder af Jordens overflade. Et radarsystem er aktivt. Dvs. det belyser jordoverfladen med en radarstråle og måler det reflekterede signal. Derfor kan billeder optages både dag og nat uafhængig af sollys. Det er særligt vigtig på høje breddegrader, hvor sollyset er borte i op til 6 måneder i polarnatten. Desuden trænger radarsignaler igennem skyer, så billeder kan optages uanset vejrforholdene. Radarbilleder ligner fotografier, men fortolkningen er væsentlig anderledes, hvilket vil fremgå af det følgende: 1. For det første: Radarsystemer er aktive. Området, som skal "fotograferes" bliver belyst, ikke af lys, men af et elektromagnetisk signal med en bølgelængde i mikrobølgeområdet. Radarbilleder giver oplysning både om overfladens form og dens dielektriske egenskaber, som afhænger af ruhed, materiale (træ, jern, klippe, organisk materiale) og indhold af vand.
Optiske billeder kan ikke i modsætning til radarbilleder optages om natten og i overskyer vejr.
Falsk farvede radarbilleder kan dannes ved at kombinere tre billeder fra tre forskellige tidspunkter. Derved dannes et multitemporalt billede, Hvert enkelt gråtonebillede vises i en af de tre RGB-farver, så der dannes et farvebillede, som kan fortolkes af øvede billedfortolkere.
Når radaren har udsendt et mikrobølgesignal, måles styrken, hvormed en overflade reflekterer signalet. en mere ru overflade giver en kraftigere reflektion og en højere lysstyrke i billedet. (se de grønne pile i illustrationen ovenfor. Deres størrelse indikerer lysstyrken i billedet). En stille vandoverflade vil blive sort i et gråtonebillede, mens en havoverflade i stormvejr vil vær lys på grund af de høje bølger. Skibe ses også som lyse punkter, fordi skibets konstruktion med mange rette vinkler reflekterer mikrobølgeenergien bedre end vand.
Hvad kan radarbilleder bruges til i praksis? Radar satellit data hjælper os med at kortlægge miljøet om natten og når vejret er overskyet og optiske satellitter ikke kan optage billeder.
Langs kyster og på åbent hav kan disse satellitter bruges til at finde olieudslip længe før de når frem til kysten. I roligt vejr viser radarbilleder forløbet af havstrømme. Dette bruges til at kortlægge farlige og skjulte sandbanker og til kortlægning af havbundens topografi.
På samme måde har ingeniører på boreplatforme brug for den slags oplysninger. For det første til at planlægge byggeriet og senere for at medvirke til at sikre de snesevis af mennesker, der arbejder på disse kunstige øer midt i et til tider meget stormfuldt hav.
Radar data fra satellitter er også meget værdsat af isbrydere, på deres vej gennem havis i Arktis eller Antarktis. De bruger disse billeder selv om natten og i tåge til at finde en optimal rute, som vil hjælpe dem med at undgå farlig tyk is, der kan sænke deres skib.
Områder med høj risiko for jordskred, jordskælv og vulkaner kan også overvåges ved hjælp af særlige teknikker, hvoraf den ene kaldes interferometri, som giver os mulighed for at måle små bevægelser af jordens overflade. Sådanne målinger anvendes som indikationer for at udstede advarsler. Ved hjælp af en lignende teknik kan digitale kort genereres ud fra satellit data.
For at beskytte, men også for at udnytte skoven på en bæredygtig måde, er radarovervågning nødvendig. Satellitter kan få øje på selv små fældninger og på denne måde kan enhver skovhugst eller skovrydningsaktivitet overvåges.
Radar satellitter som ERS og Envisat bidrager ikke blot til at forstå, men også til at beskytte vores miljø på globalt og på lokalt plan.
Last update: 17 Maj 2011
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
