Meteosat
|  | | |
METEOSAT-billede i kanal 1 d. 21. dec. 1997 kl. 12 GMT. Kanal 1 dækker både det synlige og det nærinfrarøde område.
|
I den geostationære bane står fem ens satellitter i en ring rundt om ækvator:
- Meteosat, Den europæiske rumfartsorganisation (ESA)
- GMS, Japan
- INSAT, Indien
- GOES E og GOES W, USA
I forening leverer de hver halve time et nyt billede af hele den globale vejrsituation, bortset fra områderne nær ved polerne.
 | |
METEOSAT-billede d. 21. dec. 1997 kl. 12 GMT i den termisk infrarøde kanal.
| |
METEOSAT roterer om sin egen akse, som er parallel med Jordens rotationsakse. Den drejer 100 omgange i minuttet. For hver omgang scannes en 5 km bred stribe fra øst mod vest. Striben opdeles i 2500 scanningsarealer. For hver omgang vippes scannerspejlet og en ny stribe scannes.
Et billede af hele jordskiven består af 2500 striber, som scannes i løbet af 25 minutter. Efter 5 minutters pause påbegyndes næste billede. Den stadige strøm af data sendes til kontrolcentret i Darmstadt i Tyskland, hvor materialet bearbejdes. Der scannes indenfor 3 kanaler: En synlig og nær infrarød, en mellem infrarød og en termisk infrarød.
|  | | |
METEOSAT-billede i vanddampkanalen d. 21. dec. 1997 kl. 12 GMT. De lyse gråtoner angiver højt indhold af vanddamp i atmosfæren.
|
I den synlige og nærinfrarøde kanal 1 måles albedoen for forskellige overflader. Skyer, sne og is reflekterer kraftigt og ses derfor som lyse gråtoner. Tør og bar jord eller sand er også lyst, mens vegetationsdækkede overflader har en lidt lavere albedo og fremtræder mørkere. Vandoverflader har en meget lav albedo og er derfor mørke. I kanal 1 billeder er de hvideste skyer de tykkeste, mens tyndere skyområder er grålige, fordi jordoverfladen delvist skinner igennem. Verdensrummet er sort, fordi det tomme rum ikke reflekterer lys.
Se det seneste billede fra Meteosat.
Albedoværdier for forskellige overfladetyper. Albedoværdien angiver den procentdel af sollys, som reflekteres fra overfladen.
| Overflade | Albedo % | | Vand | 5-10 | | Ørken | 25-30 | | Nysne | 80-90 | | Gammel sne | 45-70 | | Grøn skov | 5-10 | | Grønne blade | 5-25 | | Skyer (gennemsnit) | 50-55 | | Skyer < 150 m tykke | 25-63 | | Skyer 150 - 300 m tykke | 45-75 | | Skyer 300 - 600 m tykke | 59-84 | | Havis | 30-40 | | Asfalteret vej | 5-10 |
|
I den termisk infrarøde kanal 2 er kolde overflader lyse, og varme overflader er mørke. Ligesom i kanal 1 ses skyerne som lyse flader, men der er dog betydelig forskel på dem. De lyseste skyer er de koldeste og må derfor ligge højst i atmosfæren. Temperaturen er jo faldende med højden over jorden. Jo mørkere et skyområde er, jo lavere ligger det i atmosfæren. Det kan være svært på infrarøde billeder at trække grænsen mellem lavthængende skyer og skyfrie flader, fordi temperaturforskellen mellem skyen og en fugtig overflade på jorden kan være meget lille. Verdensrummet udsender ikke termisk infrarød energi og er derfor hvidt på disse billeder. .
Se det seneste infrarøde billede fra Meteosat.
Vanddampkanalen er speciel derved, at den optages i et bølgeområde, hvor atmosfæren ikke er gennemsigtig, idet strålingen bremses næsten 100%. Den stråling, som satellitten modtager i denne kanal, kommer fra atmosfærens indhold af ellers usynlig vanddamp. Man får her mulighed for at analysere transporten af vanddamp, som indeholder store energimængder i form af fordampningsvarme. Disse transporter har betydning for energifordelingen i atmosfæren. Ofte ses, at de tropiske regnskove leverer store mængder vanddamp og energi til tempererede egne. Den klimatiske betydning af reducerede regnskovsarealer og dermed mindre fordampning er foreløbig ikke klarlagt.
Se det seneste vanddampbillede fra Meteosat.
Last update: 1 Marts 2011
| |
Jordobservation
satellitter
| | • | Indledning (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEML8X6SXIG_0.html) | | | • | Landsat (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMFFQASS2G_0.html) | | | • | ERS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMQQQASS2G_0.html) | | | • | RESURS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMLVQASS2G_0.html) | | | • | Envisat (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMSTQASS2G_0.html) | | | • | SPOT (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMYJQASS2G_0.html) | |
Vejrsatellitter
| | • | METEOSAT 2. generation (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMBQPASS2G_0.html) | | | • | MetOp (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMT9X6SXIG_0.html) | | | • | NOAA (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMWUPASS2G_0.html) | |
Earth Explorer satellitter
| | • | ESA’s Earth Explorers (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEM64X6SXIG_0.html) | | | • | GOCE (http://www.esa.int/esaLP/LPgoce.html) | | | • | SMOS (http://www.esa.int/esaLP/LPsmos.html) | | | • | CryoSat-2 (http://www.esa.int/esaLP/LPcryosat.html) | |
Kommercielle optiske satellitter med høj opløsning
| | • | IKONOS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMLXQASS2G_0.html) | | | • | QuickBird (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEM41RASS2G_0.html) | | | • | WorldView (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMSEX6SXIG_0.html) | |
|
