Izmit jordskælvet - Indledning


Map of Izmit
 
Izmit
 
Bygninger blev jævnet med jorden, og telefon- og elledninger revet over i Izmit i det nordvestlige Tyrkiet, da et kraftigt jordskælv rystede regionen den 17. august 1999, mens skræmte beboere flygtede ud på gaderne. Det nationale jordskælvs informationscenter rapporterede om en rystelse på 7,8 på Richterskalaen, næsten lige så stort som de 7,9, der i 1906 kostede 700 mennesker livet i San Francisco.

Jordskælvets epicenter blev identificeret et sted mellem Izmit og Bursa, ca. 100 km øst for Istanbul, hvor et olieraffinaderi blev antændt. Et stort antal kvæstede blev opgjort ikke kun i Golcuk, men også i byerne Derince og Darica, der begge er beliggende vest for Izmit. Den store by Adapazari nordøst for Sapanca søen blev også alvorligt skadet ved jordskælvet.

Få timer efter var dødsantallet steget betydeligt, efterhånden som omfanget af skaderne blev opgjort, og kommunikationen med byer og landsbyer blev genetableret. Den 18. august havde redningsmandskab travlt med at fjerne sammenstyrtede bygningsdele, mens brandfolk måtte bekæmpe en rasende brand ved Izmit olieraffinaderiet, Tyrkiets største. Brandhæmmende kemikalier blev fra luften spredt ud over ilden, der truede hele anlægget. Var flammerne ikke blevet inddæmmet, ville risikoen for en eksplosion have været overhængende.

Fire dage efter jordskælvet i Tyrkiet var dødsantallet øget til mere end 10.000 med 45.000 sårede og i tusindvis af mennesker, der stadig savnedes.

To år senere var en undersøgelseskommission stadig i gang med at finde ud af, hvad der skete og med at bedømme skadesomfanget. Dens hovedspørgsmål var: kunne et sådant højt dødsantal undgås ved fremtidige jordskælv? Men stadig ligger dette og andre spørgsmål ubesvarede hen. En af de vigtigste faktorer i undersøgelsen er at bestemme, hvilke typer bygningsmateriale, der var anvendt i de huse, der blev hårdest ramt.

Et nyttigt overblik over situationen fås fra de satellitter, hvis bane gik hen over området under katastrofen. Deres billeder kan tilføje nye oplysninger til dem, der blev indsamlet på Jorden. De kan ikke alene anvendes i udledningen af et up-to-date kort, men kan også, hvis data er opsamlet umiddelbart efter jordskælvet, benyttes til opdagelse af brande. En bedømmelse af det ødelagte område er også mulig ved at sammenligne billeder med meget høj opløsning taget umiddelbart før henholdsvis efter jordskælvet.

Herudover gør radar data fra satellitter det muligt at identificere forskydninger i jordskorpen et område på mere end 100x100 km med en nøjagtighed på mindre end nogle få millimeter. Man kan ræsonnere, at jo større sådanne forskydninger er, des alvorligere er skaderne på bygningskonstruktionerne.
 
 

Denne case study indeholder:

  • øvelser


  • Du kan tilgå dem ved at klikke på linkene til højre.

     
     
     
    Last update: 9 Maj 2013


    Izmit jordskælvet


    Øvelser

     •  Vurdering af skadernes omfang (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Disasters_DK/SEMIAISJR4G_0.html)
     •  Opstil en redningsplan! (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Disasters_DK/SEM0DISJR4G_0.html)

    Mere på internettet

     •  17-Aug-99:
    At least 100 feared dead in powerful Turkish quake
    (http://edition.cnn.com/WORLD/europe/9908/17/turkey.quake.01/)
     •  List of very recent earthquakes (http://neic.usgs.gov/neis/qed/qed.html)

    Eduspace - Software

     •  LEOWorks 3 (http://esamultimedia.esa.int/multimedia/LEOWorks3.exe)
     •  ArcExplorer (http://esamultimedia.esa.int/multimedia/eduspace/ae2setup.zip)