 |  |  |  |  |
| |  | |  | |
 |
| Vejr og klima Globale forandringer Kortlægning af naturkatastrofer Ressourcer Multimedia Earth images galleryBilledgalleriVideogalleriServices Søg i Eduspace
|  |  |  |  | | | Indledning
"Global Change" forbindes almindeligvis med drastiske forandringer i Jordens klima forårsaget af naturen selv eller menneskelig indgriben i naturen. Der er frygt for, at klimaet kunne komme ud af balance, fordi menneskelige aktiviteter har medført store ændringer i arealanvendelse og vegetationsdække ud over hele kloden. Dertil kommer den stadigt stigende tilførsel af bl. a. drivhusgasser til atmosfæren fra afbrænding af olie, kul og biomasse. Over de seneste årtier har man målt stigende temperaturer globalt, og man har konstateret hyppigere ekstreme vejrsituationer, f.eks. orkaner og oversvømmelser. Vi er også blevet advaret om, at ozon laget, som beskytter os mod farlig ultraviolet stråling, udtyndes.
De mange advarsler tager man tilsyneladende ikke helt alvorligt, eftersom der ikke er gjort meget for at reducere f.eks. drivhusgasser til atmosfæren. Men mange videnskabsmænd, politikere og folk i almindelighed er alligevel optaget af problemet og ønsker at være ordentligt informeret om den aktuelle situation. Derfor har man internationale organisationer, som har til opgave at måle og overvåge alle relevante parametre for at fastslå Jordens aktuelle miljøtilstand og forudsige udviklingstendeser både på kort og langt sigt. Regelmæssige observationer fra satellitter i kredsløb om Jorden kan med korte mellemrum give opdaterede oplysninger med global dækning. NOAA og NASA (USA) og Det Europæiske Rumagentur (ESA) og det japanske NASDA styrer en serie af satellitter, som kan bidrage til overvågningen af det globale miljø. Internationale organisation som UNEP, FAO, WMO og ICSU råder over den nødvendige infrastruktur til samling af disse data, så de kan gøres tilgængelige for forsknings- og overvågningsprojekter. Sådanne projekter er som regel sponsoreret af nationale organisationer, men koordineret på globalt plan. De omfatter temaer som:
- Global Consequences of Land Cover Change (Frankrig, USA);
- Enhanced Greenhouse Effect Detection Experiment (NASA med deltagelse af NOAA);
- Ocean-Climate Inter-relationships (ESA);
- Polar Stratospheric Ozone (ISY Ozone Hole Project) (NASA og Tyskland);
- Productivity of the Global Ocean (Canada og EC's Joint Research Centre (JRC), Ispra, Italien;
- Global Tropical Forest Monitoring - Rate of Deforestation (Brazilien og JRC);
- Sea-Surface Temperature (U.K. og Japan);
- Polar Ice Extent (Japan og ESA);
- Global Change Encyclopaedia (Canada med væsentlige input fra USA);
- Global Change Atlas (Østrig).
Denne del af Eduspace hjemmesiden tilbyder forskellige muligheder for at arbejde med forskellige miljødataset, hvoraf nogle er helt aktuelle. Data fra Jordobservations satellitter bruges på mange forskellige måder til overvågning af miljøtilstanden. F.eks. producerer geostationære satellitter billeder af næsten hele Jorden hver halve time. De giver mulighed for detaljerede studier af skyers bevægelser. Disse datasæt kan også bruges til målinger af overfladetemperaturen. Desuden dækker NOAA satellitterne hele Jorden 4 til 6 gange dagligt med billeder i en opløsning på 1 km fordelt i forskellige spektrale bånd. Ud over meteorologiske observationer, kan disse data også bruges til kortlægning af vegetation og ørken. Billeder med en opløsning på 30 meter eller bedre kan fås fra satellitsystemer som LANDSAT, SPOT, ERS, IRS og RADARSAT. Disse satellitter overflyver det samme område med ca. 2 gange om ugen afhængig af breddegraden.
Der findes altså mange forskellige satellitsystemer, og det er interessant at se på, om deres formåen svarer til de opgaver, som vi står overfor. De følgende case studier illustrerer noget af satellitsystemernes potentiale. | |
|  |
|