Forskellige registreringsteknikker for ændringerne kan anvendes til at måle gletsjerændringerne, og afhængigt af opgaven kan flere af dem være velegnede. I dag foretrækker forskerne verden over GIS-metoden til kvantificering af gletsjerændringer, fordi de lagrede gletsjeromridsfiler let kan udveksles, distribueres og analyseres. GIS-metoden giver dem også mulighed for at kombinere mere end to gletsjerstadier.

Som I har set ud fra øvelserne, er gletsjerændringer ikke altid lette at genkende. Synlige ændringer skyldes muligvis slet ikke ændringer i gletsjeren. For eksempel kan snedækkede pletter omkring gletsjerne ændre sig hurtigt, og virke som om de var gletsjerændringer, selv om selve gletsjeren slet ikke har ændret sig. Selv ændrede belysningsforhold kan antyde ændringer, hvor der ikke er nogen.

Uanset hvad, gør de jordobservationsteknikker, der blev introduceret her, det muligt for forskerne for første gang nogen sinde at registrere gletsjerændringer i hele verden. Det giver dem mulighed for at analysere klimaforandringer og deres påvirkning af gletsjerne selv i meget fjerntliggende egne, hvor der ikke kan ske jordbaserede meteorologiske målinger.