Øvelse 1: NDVI - Vegetation set fra rummet


Vegetationen kan monitoreres fra rummet ved hjælp af satellitsensorer. Ved at bruge refleksionsniveauet af den røde del af det elektromagnetiske spektrum og af det nær-infrarøde kan der beregnes et indeks over vegetationen (NDVI) ud fra billedets pixels. Resultatet kan vises ved hjælp af en farveskala, der går fra brun til mørkegrøn.

Denne indledende øvelse sammenligner og analyserer to NDVI-billeder af Latinamerika fra januar og august ved hjælp af kort, der viser nedbørsmængderne. Denne øvelse kræver ikke brug af LeoWorks.


 
 

SPOT NDVI januar 2000 SPOT NDVI januar 2000
SPOT NDVI august 2000
SPOT NDVI august 2000

Når en satellit skelner mellem forskellige overflader, registrerer den udstråling eller refleksion inden for specifikke bølgelængdeområder, også kaldet kanaler, der er typiske for disse overfladers spektrale signaturer.

Billederne i denne øvelse blev optaget af SPOT, det franske satellitsystem. Programmet SPOT Vegetation består af to observationsinstrumenter i kredsløb, VEG 1 og VEG 2, samt infrastrukturer på Jorden. Det første af de to instrumenter i kredsløb er om bord på satellitten SPOT 4, der blev opsendt i 1998. Det andet er om bord på SPOT 5, der blev sendt i kredsløb i 2002.

Tilstedeværelsen og den store mængde af vegetation er resultatet af mange fysisk-geografiske parametre, hvoraf nedbør er en af de vigtigste.
 
 

1. Beskriv de to NDVI-billeder.

2. Hvor finder du den rigeste vegetation?

3. Hvor finder du mindst vegetation?


 
 
Nedbør december til februar Nedbør december til februar
Nedbør juni til augustNedbør juni til august

 
 
4. Sammenlign nedbørskortene for de to årstider, og prøv at forklare ændringerne i vegetationen fra januar til august.

5. Find nogle områder, hvor der er stor variation i NDVI. Kan du forklare variationerne ved at sammenligne NDVI med nedbørskortene?

6. Find nogle ørkenområder. Kan du forklare, hvorfor der er så lidt nedbør i disse områder?

7. Der er nogle områder med høje NDVI-værdier i begge årstider. Kan du forklare hvorfor?


 
 
 
Last update: 3 Juli 2013


Vegetation i Sydamerika


Baggrund

 •  Vegetation i Sydamerika (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMBSYSWT1H_0.html)
 •  Primære økosystemer (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM6TYSWT1H_0.html)
 •  Vegetationsindekser (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM6VYSWT1H_0.html)
 •  Billeder fra SPOT VEGETATION (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM5Q1TWT1H_0.html)
 •  MERIS-sensoren og Globcover-projektet (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM8V1TWT1H_0.html)

Øvelser

 •  Øvelse 2: NDVI-animation (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMP72TWT1H_0.html)
 •  Øvelse 3: NDVI-dynamik for biogeografisk zone (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMO92TWT1H_0.html)

Relaterede links

 •  Vegetationskortlægning (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMDBNASS2G_0.html)