| | Optiske egenskaber for is og sne
De optiske egenskaber for et materiale påvirker måden, den optiske stråling reagerer på, når den rammer materialets overflade. Hvert materiale har sin egen specifikke signatur på grund af graden af refleksion, absorption og transmission ved forskellige bølgelængder for den modtagne stråling.
Is og sne har generelt en høj grad af refleksion ved synlige bølgelængder (VIS; ca. 0,4 – 0,75 µm), lavere refleksion i NIR (nær-infrarød, bølgelængde ca. 0,78 - 0,90 µm) og meget lav refleksion i SWIR (kortbølge-infrarød, bølgelængde ca. 1,57 - 1,78 µm). Den lave refleksion fra is og sne i SWIR er forbundet med deres mikroskopiske indhold af flydende vand. (VIS og NIR sammen forkortes ofte VNIR). Den karakteristiske refleksion varierer dog med den faktiske sammensætning af materialet, og derfor er der forskel på sne, firn (sne, der er ældre end et år), gletsjeris og snavset gletsjeris.
Reflektanskurver for sne, is, vegetation, vand
Reflektanskurver for sne, vegetation, vand, klippe
Det farvede område i ovenstående grafik angiver, i hvilken grad Jordens atmosfære lader elektromagnetisk stråling med en vis bølgelængde passere gennem. Zoner med høj atmosfærisk transmission er velegnede til observation af Jorden fra rummet. De nummererede firkanter angiver de spektrale bånd, ved hvilke sensorerne, her ASTER og Landsat Thematic Mapper, registrerer stråling. Reflektanskurverne for firn og gletsjeris afbrydes ved de større bølgelængder, fordi de ville overlappe reflektanskurven for sne.
Reflektanskurven for snavset gletsjeris afbrydes ligeledes ved de større bølgelængder, fordi reflektans ville variere meget afhængigt af typen og mængden af affald. Det er derfor umuligt at tegne en generel reflektanskurve for snavset gletsjeris ved større bølgelængder.
Se et eksempel (til højre).
| |
