|
|
Primære økosystemer 
Omkring 40% af verdens skovdække udgøres af regnskov, der indeholder omkring 60% af Jordens skovbiomasse. Sydamerikas tropiske skove repræsenterer omkring 22% af det samlede globale skovdække. De har en stor økonomiske betydning for handel og selvforsyning. Der er kun 4% uberørt skov tilbage ud af de oprindelige 100 millioner hektar skov langs Brasiliens atlanterhavskyst. En høj skovrydningsprocent er også et problem i Argentina. De subtropiske regioner Parana og Gran Chaco samt skovene i Andesbjergene i Patagonien og skovene i Austral-zonen er særligt hårdt ramt.
Omdannelsen af tropisk skov til græsningsarealer har konsekvenser for klimaet, da dette øger overflade- og jordtemperaturer og giver svingende dagtemperaturer og mindsket evapotranspiration. Meget kraftig skovrydning kunne have negative konsekvenser som f.eks. en reduktion i afvandingen fra Amazonflodens system.
De naturlige græsningsarealer består af græssletter, buskstepper, savanner og varme og kolde ørkener. De dækker 33% af det sydamerikanske kontinent. Både disse arealers produktivitet og sammensætningen af dyrearter er forbundet med en stærkt variabel mængde af årstidsbestemt nedbør.
Naturlige græsningsarealer opretholder aktiviteter som pastorale landbrug, selvforsyningslandbrug og kommercielt kvægbrug. Enhver ændring af den eksisterende kapacitet på græssletterne vil få enorm økonomisk indflydelse i betragtning af omfanget af kvægdrift omkring de tropiske og tempererede græssletter.
Ørkener Meget tørre ørkener er dem, der får mindre end 100 mm nedbør om året. Disse ørkener udgør en stor del af regionerne Peru, Atacama og Patagonien. De huser en stor mængde dyrearter og har en høj grad af endemisme. Bjergøkosystemer og kryosfære Bjergkæderne i Sydamerika påvirker klimaet, den hydrologiske cyklus og biodiversiteten. Bjergrige områder udsættes for ekstreme vejr- og klimamæssige fænomener som høje og lave temperaturer og nedbør. Kryosfæreregionerne udgøres af gletsjerne i Andesbjergene, iskapperne i Patagonien (47°-52°S) og Darwin-iskappen i Ildlandet (54°S). Det årstidsbestemte snefald i de høje Andesbjerge er vigtigt for samfundenes overlevelse i det centrale Chile og de store samfund neden for bjergene i Argentina, hvor vandforsyningen næsten udelukkende afhænger af smeltevand. Hydrologi og vandressourcer Omkring 35% af verdens kontinentale vand findes i Sydamerika, men den interne fordeling mellem landene er meget variabel. Mange områder som Nordøstbrasilien, Perus kystlinje og det nordlige Chile har store problemer med at skaffe nok vand. Omkring to tredjedele af Sydamerika er tørre eller halvtørre zoner herunder store områder i Argentina, Bolivia, Chile, Peru, Nordøstbrasilien, Ecuador og Colombia. Vådområder findes over hele regionen, men er mere udbredte i de tropiske og subtropiske områder. Landbrug Sydamerika har omkring 23% af verdens potentielt opdyrkelige land, men det samlede opdyrkede areal, eksklusive græsningsarealer, udgør mindre end 10% af det samlede areal. Bosættelser Sydamerika har verdens højeste urbaniseringsprocent. Der findes bymæssige bosættelser lige fra steder ved havets overflade til oppe i bjergkæder på over 3.000 meter højde. Disse steder har en stor variation i geografiske og topografiske forhold. Migration er betydelig i nogle lande. Migranter forlader oftest landområder, områder med kraftig tørke eller fattige samfund for at komme til de moderne, veludviklede byer. Byerne tilbyder bedre muligheder for arbejde, selvom der ofte ses et bælte af fattig bebyggelse rundt om byerne.
I bjergregionerne lever der hundredtusindvis af mennesker i vakkelvorne bebyggelser på potentielt ustabile bjergsider (f.eks. i Rio de Janeiro, Medellin, Sao Paulo). Favelas, barriadas og villas miseria er ord for bebyggelser, der forekommer i floders og vandløbs afvandingsdale. Oversvømmelser og jordskred har en negativ effekt på velfærden og sundhedstilstanden i de fattige samfund.
Last update: 8 Maj 2013
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
