Vegetationsindekser


SPOT_NDVI image for February 2000
 
SPOT_NDVI-billede fra februar 2000
 
 
Gennem en omhyggelig måling af de bølgelængder og den intensitet af synligt og nær-infrarødt lys, der reflekteres af jordoverfladen og tilbage ud i rummet, kan forskerne bruge det, der kaldes et "vegetationsindeks" til at bestemme koncentrationerne af grøn bladvegetation rundt om på jordkloden.
 
Ved at sammensætte de daglige vegetationsindekser til billedkompositioner fra 8, 16 eller 30 dage skaber forskerne detaljerede kort over Jordens tæthed af grøn vegetation, der identificerer, hvor planterne trives, og hvor de er under stress (på grund af mangel på vand).

For at fastlægge tætheden af grønt på et landområde skal forskerne observere de distinkte farver (bølgelængder) af synligt og nær-infrarødt sollys, der reflekteres af planterne. Når sollys rammer genstande, absorberes visse bølgelængder af dette spektrum, og andre bølgelængder reflekteres.

Pigmentet i planternes blade, klorofylet, absorberer meget af det synlige lys (fra 0,4 til 0,7 µm) til brug for fotosyntesen. På den anden side reflekterer bladenes cellestruktur størstedelen af det nær-infrarøde lys (fra 0,7 til 1,1 µm). Hvis der er mere reflekteret udstråling i de nær-infrarøde bølgelængder end i de synlige bølgelængder, er vegetationen i den pågældende pixel sandsynligvis tæt og kan omfatte en eller anden form for skov. Hvis der er meget lille forskel i intensiteten af reflekterede synlige og nær-infrarøde bølgelængder, er vegetationen sandsynligvis spredt og kan bestå af græssletter, tundra eller ørken.

Næsten alle vegetationsindekser fra satellitterne anvender denne forskelsformel til at måle plantevækstens tæthed på Jorden — nær-infrarød udstråling minus synlig udstråling divideret med nær-infrarød udstråling plus synlig udstråling. Resultatet af denne formel kaldes NDVI (Normalized Difference Vegetation Index). Matematisk ser formlen således ud:

NDVI = (NIR — VIS)/ (NIR + VIS)
  
 
 NDVI beregnes ud fra det synlige og nær-infrarøde lys reflekteret af vegetationen. På figuren herunder absorberer sund vegetation (til venstre) det meste af det synlige lys, der rammer den, og reflekterer en stor del af det nær-infrarøde lys. Usund eller spredt vegetation (til højre) reflekterer mere synligt lys og mindre nær-infrarødt lys. Tallene på figuren er repræsentative for faktiske værdier, men reel vegetation er meget mere varieret.
 
 
NDVI principles
 
NDVI-principper
 
Beregninger af NDVI for en given pixel resulterer altid i et tal, der går fra -1 til +1. Fraværet af grønne blade vil dog give en værdi tæt på nul. Et nul betyder ingen vegetation, og tæt på +1 (0,8 - 0,9) angiver den størst mulige tæthed af grønne blade.
  
 
  
Last update: 8 Maj 2013


Vegetation i Sydamerika


Baggrund

 •  Vegetation i Sydamerika (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMBSYSWT1H_0.html)
 •  Primære økosystemer (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM6TYSWT1H_0.html)
 •  Billeder fra SPOT VEGETATION (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM5Q1TWT1H_0.html)
 •  MERIS-sensoren og Globcover-projektet (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM8V1TWT1H_0.html)

Øvelser

 •  Øvelse 1: NDVI - Vegetation set fra rummet (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM332TWT1H_0.html)
 •  Øvelse 2: NDVI-animation (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMP72TWT1H_0.html)
 •  Øvelse 3: NDVI-dynamik for biogeografisk zone (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMO92TWT1H_0.html)