| | |  | Billede af Donau-deltaet fra den 28. september 2003 optaget med Envisats MERIS-spektrometer | |
Baggrund
Beskrivelse af det undersøgte område
Med sit areal på 580.000 ha er Donau-deltaet det tredjestørste delta i Europa efter deltaerne ved floderneVolga og Kuban. På grund af den store biodiversitet man finder her, blev Donau-deltaet i 1990 udpeget til biosfærereservat. Det er det eneste delta i verden med denne status, og det er et af de største områder med kompakt rørbevoksning på hele jordkloden (ARBDD). Den største del af Donau-deltaet ligger i Rumænien, resten hører under Ukraine. Det primære deltasystem udgøres af tre flodarme: Chilia (mod nord), Sulina (i midten) og Sf. Gheorghe (mod syd).
En kml-fil, Danube Delta.kml, med alle de steder, vi diskuterer i dette casestudie kan findes i Vectors til højre.
Den første forgrening i Donau sker på det sted, der hedder Ceatal Ismail. Her deler Donau sig i to flodarme: Chilia mod nord og Tulcea mod syd. Endnu en forgrening sker ved Ceatal Sf. Gheorghe, hvor Tulcea deler sig i to andre flodarme: Sulina og Sf. Gheorghe. Ordet Ceatal betyder fork på tyrkisk. I løbet af udviklingen dannede flodarmen Chilia to sekundære deltaer, og nu er et tredje i gang med at dannes med udløb i Sortehavet. Ved mundingen af Sf. Gheorghe er der et lille, sekundært delta og en barriereø (sandbanke) ved navn Sacalin Island.
Sf. Gheorghes kystområde omfatter forskellige miljøtyper
En barriereø består af en ophobning af aflejret materiale (som regel sand og mudder), og den type findes almindeligvis ved flodmundinger. Dens aflange form ligner ofte en bue. Forekomsten af barriereøer er tæt knyttet til eksistensen af kraftigt aflejringsmateriale ført frem mod flodmundingen. Og sammenhængen mellem bølgegang og strøm afgør i sidste ende disse øers generelle udseende.
Et første blik på ovenstående billede viser os forskellige typer af havmiljøer:
- Sortehavet
- Donau
- Systemet af deltasøer
- Systemet af kanaler, der skærer ind i deltaet (næsten lige linjer)
Mellem disse ses vådområder med floddiger (Saraturile strand plain). Den dominerende type bevoksning er rør og træer (poppel, gråpil og andre sandvoksende eller saltvandstålende typer). Sandet er meget tydeligt på billedet, fordi det har en hvid farve.
Teknikken til detektion af ændringer
Detektion af ændringer er en teknik, der anvendes ved satellitobservation til at vurdere de ændringer, der sker i et miljø, ved hjælp af et eller flere udsnit af det samme geografiske område på forskellige tidspunkter. Der er mange anvendelsesmuligheder i forbindelse med bymæssig vækst, analyser af landdække, monitorering af kystområder samt skovdrift. Detektion af ændringer er et generelt koncept, der kan anvendes på forskellig vis: ved at se efter forskelle mellem billeder, gennem tematisk klassifikation, ved at se på billedfrekvensen samt detektion af ændringer ved hjælp af vektorlag. Det grundlæggende princip er, at det digitale tal (DN) for det første optagede billede er forskelligt fra DN-tallet for det næste optagede billede.
Arten af ændringer på et miljø kan forstås både i en rumlig og en temporal dimension ved hjælp af statistisk kvantificering og en afsluttende grafisk fremstilling som regel i form af et kort over de detekterede ændringer. Det første skridt er at optage billederne og at vælge den bedste opløsning til det pågældende formål. Et andet vigtigt aspekt er at kende det landdække, der ses på billederne. Fotografier af terrænet kan til tider hjælpe ved billedtolkningen.
Billedoptagelse
| Billede | Dato | | Sti 181, række 29 | 1984-09-07 | | Sti 181, række 29 | 2000-07-02 |
|
Til dette casestudie skal vi anvende to Landsatbilleder fra 1984 (7. september) og 2000 (2. juli), der er downloadet ved hjælp af Earth Explorer interfacet på webstedet for USGS. Billederne er frit tilgængelige, hvis du har registreret dig som bruger (der kræves brugernavn og adgangskode). En anden mulighed er at hente dem på webstedet for USGS GLOVIS.
Tidsrummet mellem de to billedoptagelser er 16 år, og det er tilstrækkeligt til at forstå udviklingen af kystlinjen. Da formålet med denne øvelsesrække er at analysere udviklingen af kystlinjen, er forskellen mellem billederne (juli-september) kun relevant i forbindelse med vegetationen.
| |
