Forandring af kystlinien Donau-deltaetOlieforurening fra borerigSkovrydning Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og GuwahatiIs Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sneUrbanisering CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagosVegetation Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
|  | | | | | | | | Skorsten på en murstensfabrik nær Kathmandu | |
Luftforurening
Enhver forurening, naturlig eller menneskeskabt, af den omgivende luft kaldes luftforurening, og årsagerne til luftforurening kaldes luftforureningskilder. Generelt er luftforurening en tilstand af ubalance i luften. Den kan skyldes tilførsel af fremmede elementer til luften fra såvel naturlige som menneskeskabte kilder, så luften bliver skadelig for biologiske samfund generelt og menneskesamfundet i særdeleshed.
Definition på luftforurening
I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) defineres luftforurening som "begrænset til situationer, hvor den udendørs atmosfære på stedet indeholder materialer i en koncentration, der er skadelig for mennesker og deres umiddelbare omgivelser."br>
Luftforureningskilder i byerne er for det meste en blanding af mange forskellige forureningskilder, hvoraf nogle er synlige som støv og sod, mens mange andre er usynlige såsom meget små partikler og gasser. De mere synlige dele er åbenlyse, mens de små partikler og gasser kan forventes. Forurening klassificeres enten som primær eller sekundær. Primære forureningskilder er substanser, der fremkommer direkte fra en proces, som for eksempel aske fra vulkanudbrud eller kulilte fra bilernes udstødning. Sekundære forureningskilder bliver ikke udsendt. De dannes derimod i luften, når de primære forureningskilder reagerer eller interagerer med noget. Ozon er et eksempel på en sekundær forureningskilde.
Kort indledning til de væsentligste luftforureningskilder
Kulilte. Det er en lugt- og farveløs gas, der fremkommer ved ufuldstændig iltning (forbrænding) af kulstof. I havene og i luften dannes kulilte naturligt i forbindelse med iltning af metangas fra organisk nedbrydning. I byerne er motorkøretøjer langt den største kilde, selvom enhver forbrændingsproces kan afgive kulilte.
Svovldioxid. Svovldioxid i atmosfæren kommer fra både naturlige og menneskelige aktiviteter. Naturlige processer som vulkanudbrud frigør svovlforbindelser. De væsentligste menneskelige aktiviteter, der frembringer svovldioxid, er smeltning af mineralmalm indeholdende svovl samt forbrænding af fossile brændstoffer. Svovldioxid opløses i vand og danner svovlsyre, der er kraftigt nedbrydende i naturen. Det beskadiger materialer, planter og animalsk væv.
Partikler. Partikler er en fællesbetegnelse, der bruges om en bred vifte af findelt fast eller væskeformet substans i luften. Partikler kan omfatte levende organismer som bakterier, vira, mug, alger, pollen osv. De ikke-levende partikler i atmosfæren er væskestøv, røg, damp, støv osv.
Den største blykilde i luften er de blyholdige brændstoffer i bilerne. Indførelsen af blyfri benzin i 1985 har medført et kraftigt fald i blykoncentrationen i luften. Bly er et tungmetal, og når det forekommer i kroppen, kan det især hos børn hæmme hjernens funktion.
Bly. Den største blykilde i luften er de blyholdige brændstoffer i bilerne. Indførelsen af blyfri benzin i 1985 har medført et kraftigt fald i blykoncentrationen i luften. Bly er et tungmetal, og når det forekommer i kroppen, kan det især hos børn hæmme hjernens funktion.
Nitrogenoxider. Den primære menneskelige aktivitet, der genererer nitrogenoxider, er forbrændingen især i motorkøretøjer. Nitrogenoxider dannes i luften, når brændstoffet forbrændes ved høje temperaturer. Det sker mest i form af nitrogenoxid (NO) med under 10% i form af nitrogendioxid (NO2). Når nitrogenoxiden udsendes, danner den nitrogendioxid med ilten (oxiderer). Disse nitrogenoxider kan forblive i atmosfæren i adskillige dage, og i løbet af den tid kan kemiske processer danne salpetersyre (NHO3) og partikler som nitrat og nitrit. Disse nitrogenoxider spiller en stor rolle i de kemiske reaktioner, der skaber fotokemisk smog (ozonforurening).
Ozon. Ozon er en farveløs gas dannet ved kemiske reaktioner mellem reaktive organiske gasser og nitrogenoxider ved tilstedeværelsen af sollys. Ozon er en af de sekundære irriterende forureningskilder, som findes i den bymæssigt dannede smog. Der er også et ozonlag i stratosfæren i 12-50 km højde. I modsætning til ozonen nær jordoverfladen er dette lag uundværligt som beskyttelse mod, at den dødelige UV-stråling når ned til jordoverfladen. Reduktionen af dette lag og årsagerne hertil er emnet i "Globale forandringer" på Eduspace websiden. Der kan du åbne en sektion om atmosfæren.
| |
| | Kathmandudalen IndledningStudieområdeØvelser InledningØvelse – 1Øvelse – 2Øvelse – 3Mere på internettet Useful linksEduspace - Software LEOWorks 3ArcExplorerEduspace - Download Fig. 7.1 - 7.10 (zip file)MERIS images of Kathmandu valley (zip file)
|
