ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Forandring af kystlinien
Donau-deltaetOlieforurening fra borerig
Skovrydning
Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og Guwahati
Is
Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sne
Urbanisering
CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagos
Vegetation
Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
 
 
 
 
 
printer friendly page
Øvelse 2: Indflydelsen fra vejrforholdene på radarbilleder
 
Indtil videre har du set, at mikrobølgetilbagekastning varierer meget hen over billedet og de tre datoer imellem.
 
Nu skal vi se på de meteorologiske data for Ny Ålesund og prøve at fortolke disse variationer i mikrobølgetilbagekastning. Bemærk under hvilke meteorologiske forhold radarbillederne blev taget vedrørende temperatur og nedbør.  
 
Meteorological data for Ny Ålesund
Meteorologiske data for Ny Ålesund
 
Below are meteorological interpretations of the microwave backscatter Nedenfor ses meteorologiske fortolkninger af variationerne i mikrobølgetilbagekastning på de tre billeder. To af disse fortolkninger er forkerte.

Baseret på, hvad du læste ovenfor, hvilke er så de forkerte?

Sammenlign dine resultater med dine klassekammeraters.

a) Gletsjerne på billedet fra februar er relativt lyse, fordi billedet blev taget i en kold periode efter et kraftigt snefald. Laget af kold og tør sne frembringer volumentilbagekastning.

b) Gletsjerne på billedet fra september er relativt lyse, fordi der er en masse kold og tør sne, der frembringer volumentilbagekastning.

c) Gletsjerne på billedet fra juni er relativt mørke, fordi billedet blev taget efter starten på snesmeltningsperioden (varmere temperaturer), og sneen er formodentlig våd.

d) På trods af, at sneen på de fleste gletsjerdele på billedet fra juni er våde og frembringer lav mikrobølgetilbagekastning, ses overfladerne på de øvre dele af de små gletsjere stadig som lyse. Det kunne være, fordi snesmeltningen endnu ikke har nået de øvre gletsjerdele, som derfor stadig er tørre og kolde og reflekterer en masse mikrobølgeenergi tilbage til sensoren (volumentilbagekastning).

e) Gletsjerne på billedet fra september ser mellemlyse ud, fordi efter en lang, varm periode med masser af regn, kan meget af sneen være smeltet (med undtagelse af de øvre gletsjerdele), og den ujævne isoverflade frembringer mellemtilbagekastning.

f) På alle billederne ser de øvre dele af de små gletsjere lysere ud end de nedre dele, fordi sneen i store højder er meget våd. Våd sne reflekterer en masse mikrobølgeenergi tilbage til sensoren.
 
 

 


Gletsjeranalyse ved hjælp af radarbilleder
Introduktion
Baggrund
RadarSAR (Synthetic Aperture Radar)
Øvelser
Øvelser med LEOWorks - IndledningØvelse 1: Multitemporal radar og multispektrale, optiske dataKonklusioner
Eduspace - Software
LEOWorks 4 (MacOS)LEOWorks 4 (Windows)LEOWorks 4 (Linux)
Eduspace - Download
Images_Glaciers.zipGoogleEarth file
 
 
 
   Copyright 2000 - 2015 © European Space Agency. All rights reserved.