ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Contents
Øvelse med Leoworks
Vejr
FøhnvindenInteraktiv MeteosatMeteosat billede
Klima
ArbejdsopgaverEl NiñoGolfstrømmenKlima, årstider og vejr i HimalayaLake ChadJP Explorer - Udforsk verden og dens klima
 
 
 
 
 
printer friendly page
Øvelse 2. Havets overfladehøjde
 
Varme havstrømme som Golfstrømmen har store variationer i overfladehøjde (SSH). Ved hjælp af satellitter kan vi optage tidsserier af billeder, der giver os mulighed for at observere strømmenes adfærd over forskellige tidsperioder.
 
Som nævnt tidligere fluktuerer havets overfladehøjde i de forskellige årstider på grund af termisk ekspansion og kontraktion, men der er også andre faktorer, der bidrager til variationerne, som for eksempel vinden og tidevandet. For at kunne kvantificere hvordan havets overfladehøjde forandrer sig, skal vi bruge et referenceniveau at måle ud fra. Dette referenceniveau kaldes "geoiden", og det repræsenterer havets overfladehøjde, når alle eksterne faktorer er ladt ude af betragtning. Dens facon afgøres af den forskellige fordeling af tyngdekraft omkring på kloden.  
 
Forenklet illustration af komponenterne i satellitaltimetri
Altimetri er den teknik, der anvendes til at foretage målinger af havoverfladen ved hjælp af aktive radarsensorer kaldet altimetere. Radaraltimetere udsender regelmæssige mikrobølgeimpulser mod overfladen. Derefter reflekteres signalet og opsamles af sensoren. Altimeteret registrerer den tid, det tager for den udsendte stråle at komme tilbage til sensoren, samt omfanget af impulsen.

Med denne information er sensoren i stand til at beregne havets overfladehøjde ved at trække afstanden målt til vandoverfladen fra satellittens kendte kredsløbshøjde over Ellipsoiden (referenceniveau). Havoverfladen kan derefter udtrykkes i form af sin position i forhold til geoiden (havoverfladens højde over geoiden). En negativ værdi betyder, at den er lavere end geoiden, hvorimod en positiv værdi betyder, at den er højere end geoiden.

For at kunne opnå resultater af god kvalitet kan man kombinere forskellige altimeterdata. Her ses det igen, at kombinationer af multisensorbilleder kan give den perfekte balance mellem spatial og temporal opløsning. De månedlige kombinationsbilleder, der skal anvendes i den næste øvelse, er multisensorbilleder optaget af Poseidon-2 altimeteret om bord på Jason-1 missionen og Envisats Radar Altimeter 2 (RA-2).
 
 
Øvelse med Leoworks
 
Åbn et af de udleverede SSH-billeder (GulfStream.zip).

1. Undersøg SSH-billedet og dets skala. Hvad betyder de negative værdier på skalaen? Hvilken havstrøm følger ’’grænsen’’ mellem vandet under og over geoiden?

2. Se på vandet med negative værdier. Hvorfor er dette vand ved så lave værdier sammenlignet med vandet i den Nordatlantiske gyre?

Lav nu en animation med SSH-dataserien fra juli 2011 til juli 2012. Observer, hvordan havets overfladehøjde varierer i løbet af året.

Åbn Tools/Animation. Brug Add til at tilføje billederne, og vælg en passende animationshastighed.

3. Undersøg tidsserien af billeder. Hvor finder vi de maksimale højder i Nordatlanten?

4. På hvilken årstid forekommer Golfstrømmens overfladehøjde at blive lavere? Hvis faldet i overfladehøjde har forbindelse med kontraktionen af vandsøjlen på grund af lave temperaturer, hvorfor forekommer højden så ikke lavest i december måned?

5. Søg efter det seneste SSH-billede af Golfstrømmen. Sammenlign det med den udleverede tidsserie, og beskriv eventuelle forskelle og/eller ligheder, som du kan identificere.


 
 
 


Golfstrømmen
Indledning
Baggrund
Den nordatlantiske gyreHavoverfladestrømme
Øvelser
Øvelse 1: Havets overfladetemperaturØvelse 3: Strømhvirvler
Eduspace - Software
LEOWorks 4 (MacOS)LEOWorks 4 (Linux)LEOWorks 4 (Windows)
Eduspace - Download
GulfStream.zip
 
 
 
   Copyright 2000 - 2015 © European Space Agency. All rights reserved.