Nordatlantiske havstrømme

Når Golfstrømmen cirkulerer gennem den Mexicanske Golfs varme vande, bliver den synlig på satellitbilleder som en varm og intens havstrøm, der fortsætter med at flyde gennem Floridastrædet. Den får endnu mere kraft, når den flyder sammen med Antillerstrømmen og bliver til en stærk undervandsstrøm, der fortsætter med at flyde parallelt med USA's østkyst og endelig flyder ud i det åbne Atlanterhav i en nordøstlig retning.

Mens Golfstrømmen flyder i dette dybere havvand, danner den store bugtninger og opdeles i flere strømme, hvoraf den største er den Nordatlantiske havstrøm.  
 

	Det termohaline kredsløb i Nordatlanten

Havstrømmenes kredsløb

Havstrømme drives af en kombination af Jordens rotation, vinden og forskelle i vandets temperatur og saltkoncentration (kendt som "termohaline gradienter"). Golfstrømmen drives hovedsageligt af vinden, mens den Nordatlantiske havstrøm er drevet termohalint. Strømme skabt af vinden er resultatet af friktionen mellem vandets overflade og den overliggende atmosfære. Når vinden blæser over overfladen, trækker den vandet med sig og skaber dermed en hurtigt flydende strøm, der gradvist mindsker hastigheden med øget dybde.

Kombinationen af passatvinde, der blæser mod vest, og vestenvinde, der blæser mod øst, får Nordatlanten til at rotere med uret. Nogle strømme, der forgrener sig fra Golfstrømmen, følger ikke dette mønster. I stedet flyder de mod nord. På vejen nordpå fordamper det varme vand, og det får saltindholdet til at øges og gennemsnitstemperaturen til at falde. Derfor bliver havvandet tungere og tungere, og vandet begynder at synke, efterhånden som det når de nordligere breddegrader.

De kolde, nordlige havstrømme flyder derefter i et roterende strømsystem med navnet den Nordatlantiske subpolare gyre, hvoraf Labradorstrømmen er den sydgående del. Denne kolde strøm møder Golfstrømmen ved de store banker sydøst for Newfoundland, hvorefter den begynder at flyde parallelt med og i modsat retning af Golfstrømmen. Videre fremme fortsætter denne kolde, tunge strøm mod syd og krydser neden under Golfstrømmens varme overflade.

Denne kontinuerlige vandbevægelse i Nordatlanten er en del af det globale termohaline kredsløb, som også går under navnet Det store transportbånd.
 
 
En dynamisk strøm

Havene har også deres årstider. De opstår fra ændringer i de atmosfæriske forhold som vinde og temperaturer. Da havoverfladen er i direkte kontakt med atmosfæren, følger dens temperatur de atmosfæriske årstidsmønstre. Vand har dog en særligt stor varmekapacitet, og derfor tager det lang tid at ændre dets temperatur. Og det tager endnu længere tid, når det er en så kæmpestor vandmasse som et hav. Når man tager hele vandsøjlen i betragtning frem for kun overfladen, er havets årstider forskudt med to måneder i forhold til de tilsvarende i atmosfæren.

Alt efter årstiden udvider vandsøjlen sig, når vejret er varmt, og den trækker sig sammen, når det er koldt. Vandets dilatation og kontraktion (udvidelse og sammentrækning) på grund af temperaturforandringerne, får havets overfladehøjde til at fluktuere. Overfladehøjden kan variere med omkring 10 til 15 centimeter mellem forår, efter at have tabt varme i løbet af vinteren, og efterår, efter at have fået tilført varme i løbet af sommeren.

Desuden varierer strømmen ikke kun i højden, den undergår også ændringer i udbredelse. Positionen af Golfstrømmen, når den forlader Cape Hatteras, ændrer sig en smule i løbet af året. Golfstrømmen befinder sig ved ca. 37°N. Om efteråret flytter den sig længere mod nord og om sommeren en smule mod syd.

Med passende tidsseriedata kan Golfstrømmens andre variable karakteristika observeres og analyseres, det gælder for eksempel ændringer i vandets transport, struktur og bugtning.