ESA title
Roberto Vittori - her under træning i Stjernebyen (Rusland)
Agency

Italiensk astronaut til ISS

17/04/2002 389 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

I næste uge bliver Roberto Vittori den tredje europæer, som sendes til den internationale rumstation

Sammen med en russisk og en sydafrikansk astronaut sendes den 37-årige italiener Roberto Vittori, der er astronaut i den europæiske rumfartsorganisation ESA, i næste uge op i rummet. Dermed bliver han den tredje europæiske astronaut, der besøger den internationale rumstation ISS.

Opsendelsen sker med et russisk Sojuz rumskib fra Baikonur raketbasen i Kasakhstan.

Ekspeditionen skal blandt andet sørge for at udskifte den internationale rumstations nuværende Sojuz "redningsbåd". Det er et led i opretholdelsen af sikkerheden for den permanente bemanding på ISS, at redningsfartøjet udskiftes hver 6. måned, så man altid er sikker på at råde over et redningsfartøj i perfekt stand.

Roberto Vittori skal tilbringe otte dage på rumstationen. Her skal han blandt andet deltage i udførelsen af fire europæiske eksperimenter. Det ene drejer sig om udforskning af ophold i vægtløs tilstand. Det andet om effekten på mennesker af kosmiske partikler ved længere ophold i rummet. Det tredje angår afprøvning af nyudviklet rum-tøj. Endelig afprøves et apparat, der kan overvåge astronauternes blodtryk "udefra".

Related Links