Livets byggeklodser findes på Titan

”De byggeklodser, som for eksempel et menneskes krop består af, findes på Titan. Det giver os enestående muligheder for at bruge Titan som model for, hvordan livet er opstået på Jorden”, siger astrofysiker Anja C. Andersen, Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet, i en kommentar til de resultater, som den europæiske rumfartsorganisation ESA offentliggør i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature.

ESA’s sonde Huygens, der havde været med som passager på NASA’s Cassini-fartøj, landede på Titan 14. januar 2005. Fartøjet overlevede landingen og transmitterede resultater fra målinger i ca. halvanden time, inden forbindelsen med Cassini gik tabt. Sonden havde ikke selv en sender med styrke til at kommunikere med Jorden og var derfor afhængig af forbindelsen til moderfartøjet.

Ud over de halvanden times målinger på overfladen foretog instrumenterne ombord en lang række målinger undervejs ned gennem Titans atmosfære, og det er især de målinger, som Anja C. Andersen har ventet på med spænding. Hun forsker blandt andet i Solsystemets dannelse:

”Det er utrolig interessant, at målingerne tyder på, at Titan tidligere har haft en langt tykkere atmosfære end i dag. Man kunne forestille sig, at det samme har været tilfældet for Jorden. Det vil i så fald hjælpe med at forklare, hvordan det tidlige liv på Jorden har ”kunnet holde varmen””.

Ifølge de resultater, som offentliggøres i dag fra Huygens-missionen, har Titan tidligere haft en atmosfære, der har været fem gange så tyk som den nuværende.

”Man ved, at Solens stråling var 30 procent svagere, da Jorden blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden. Det vil alt andet lige have gjort klimaet på Jorden koldere, men hvis vores atmosfære lige som Titans har været tykkere dengang, vil det have hævet temperaturen”, forklarer Anja C. Andersen.

Samtidig glæder det hende, at Huygens-missionen har fundet støvkorn, også kaldet aerosoler, i Titans atmosfære.

”I Titans aerosoler findes der ret kompliceret kulstof-kemi. Der er ikke fundet direkte tegn på liv – det ville jo ellers have været rigtig spændende! – men man kan sige, at de byggeklodser, som skal bruges til at lave levende organismer, findes på Titan”, siger Anja C. Andersen.

Derfor rummer Titan enestående muligheder for at fungere som en slags forskningslaboratorium, mener hun:

”Her på Jorden har vi ingen mulighed for at studere disse grundformer af kulstofkemi i naturen, for der er jo liv overalt på Jorden. Det vil sige, at i samme øjeblik grundformerne dannes, vil der straks være noget liv, som begynder at udnytte dem”.

Ifølge de nye resultater minder atmosfæren på Titan ganske meget om Jordens:

”Ser du for eksempel på Mars og Venus, så er der en simpel sammenhæng mellem temperaturen og højden. Jo længere væk du kommer fra overfladen af de to planeter, jo koldere bliver det. Både for Jorden og for Titan gælder det, at der højere oppe i atmosfæren kommer zoner, hvor temperaturen igen bliver højere. Det tyder på, at der kemisk set er interessante paralleller mellem Jorden og Titan”, siger Anja C. Andersen.

Endnu et spændende aspekt af de nye resultater er antydningen af, at Titan stadig er geologisk aktiv i modsætning til for eksempel Mars.

”Allerede de billeder, som Huygenssonden tog under sin nedstigning, og som blev offentliggjort i januar, antydede, at Titan stadig kunne være geologisk aktiv eller i det mindste havde været det indtil for nylig. Der er ingen meteorkratere, altså må der være en aktivitet, der visker dem ud. Ganske vist er der vind på Titan, men det ville ikke kunne forklare fuldt ud, hvorfor overfladen er så ”ung””, siger den danske astrofysiker.

På ESA’s engelsksprogede hjemmeside kan man finde en række artikler, som mere detaljeret præsenterer de nye resultater om Saturns største måne.