ESA title
Rummets europæiske budget lægges i Edinburgh, Skotland
Agency

Rumforskningens ny "finanslov"

08/11/2001 227 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

14. november mødes ministre fra ESAs medlemslande for at sætte kursen for de kommende år

Skotske Edinburgh danner rammen, når ministre fra den europæiske rumfartsorganisations 15 medlemslande samt fra Canada mødes 14. og 15. november. Deres opgave er at fastlægge organisationens "finanslov" - budgettet for de kommende fem år.

Ministrene skal beslutte om og i hvilket omfang en række igangværende programmer skal fortsætte. Desuden skal de tage stilling til en stribe nye projekter.

Endelig skal ministerkonferencen bruges til - under overskriften "Rummet til gavn for Europas indbyggere" - at skabe en tæt sammenhæng mellem EUs forskningspolitik og programmerne inden for ESA, som har sin egen internationale aftale (konvention).

Forud for konferencen er der lavet et udkast til budget.

"I udkastet er tre områder styrket som Danmark traditionelt har stor interesse for, nemlig det grundvidenskabelige program, programmet for jordobservation samt udforskningen af vægtløse tilstande", siger kontorchef Henrik Grage, IT- og Forskningsministeriet.

Hvad det endelige budget bliver - og hvilke af de ønskede forskningsprogrammer ESA dermed får mulighed for at føre ud i livet - vil dog i høj grad afhænge af diskussionerne i Edinburgh.

Related Links