ESA title
Askeskyen fra det islandske vulkanudbrud fotograferet 19. april 2010 af ESA's miljøsatellit Envisat.
Agency

Satellitter skal følge vulkanerne

20/04/2010 178 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA er på vej med et system, der kan hjælpe myndighederne med at vurdere, om asken fra et udbrud udgør en trussel mod flysikkerheden.

Hvert år sker der ca. 60 vulkanudbrud kloden over. Ikke alle er så store som det igangværende udbrud fra islandske Eyjafjallajoekull, men i hvert enkelt tilfælde har myndighederne brug for et grundlag, når de skal vurdere, om udbruddet truer flysikkerheden.

Gennem de seneste år har den europæiske rumfartsorganisation ESA samarbejdet med det internationale netværk VAAC (Vulcanic Ash Advisory Centres), som organiserer de forskningscentre, der indsamler oplysninger om skyer af vulkansk aske og forsøger at vurdere, om skyerne er farlige for fly. Formålet med samarbejdet er i første omgang at udvikle et demonstrationssystem, som viser, at det kan lade sig gøre at kombinere data fra ESA’s satellitter, der observerer Jorden, med meteorologiske data. Lagt sammen giver de to typer data et billede af, hvor stor en sky af aske er, hvordan asken fordeler sig i forskellige højder samt, hvordan man kan forvente, at skyen vil bevæge sig i de kommende dage.

ESA har allerede i nogle år forsynet myndighederne med en varslingstjeneste, hvor der sendes en e-mail, når en satellit har konstateret et nyt vulkanudbrud. Varslingen sker i næsten real tid. Denne tjeneste har særlig stor værdi i de tilfælde, hvor udbruddet sker fra en vulkan i et fjerntliggende område, hvor der ikke foregår løbende overvågning fra jordoverfladen – det gælder faktisk for størstedelen af klodens vulkaner.

Related Links