Solsystemet har sænket paraderne
Data fra den fælles ESA/NASA mission Ulysses viser, at Solen har reduceret sin udladning af elektrisk ladede partikler – også kaldet solvinden - til det laveste niveau i tiden, det har været muligt at måle solvindens styrke. Det betyder, at en større del af den kosmiske stråling fra det øvrige univers kan trænge ind i Solsystemet.
Med en hastighed på op til 1, 5 millioner kilometer i timen danner solvinden en beskyttende boble omkring Solsystemet. Boblen definerer grænsen mellem vores solsystem og rummet mellem stjernerne. Denne grænse kaldes også hemisfæren. Grænsen går der, hvor solvinden ikke længere er stærk nok til at skubbe de vinde tilbage, der kommer fra de andre stjerner. Området omkring hemisfæren fungerer også som et skjold for vores solsystem og holder en betydelig del af de kosmiske stråler tilbage.
”Oplysningerne fra Ulysses indikerer, at solvindens tryk er det laveste, vi har set siden starten af rumforskningen,” fortæller Dave McComas, der leder forskningen knyttet til Ullyses’ solvind-instrumenter. Til daglig er han leder af Southwest Research Institute i San Antonio, Texas.
Solvinden består af en strøm af elektrisk ladede partikler, der kommer fra Solens øvre atmosfære.
”Kosmisk stråling kommer fra andre dele af vores galakse,” fortæller Ed Smith. Han er projektforsker på NASA's Ulysses-mission fra the Jet Propulsion Laboratorium i Californien, USA. ”Med den lave solvind er der risiko for, at hemisfæren vil mindskes i størrelse og styrke. Det vil betyde, at flere af de kosmiske stråler vil komme ind i den indre del af vores solsystem”.
Det er nødvendigt at kende niveauet af kosmisk stråling først og fremmest af hensyn til astronauternes sikkerhed, men også af hensyn til stabil drift af ubemandede rumfartøjer.
I 2007 udførte Ulysses for tredje gang en skanning af solvinden og det magnetiske felt fra Solens sydlige pol til den nordlige pol. Da resultaterne blev sammenlignet med Ulysses' observationer fra den tidligere skanning, var styrken af solvinden mindsket med 20 procent og den magnetiske feltstyrke tæt ved fartøjet var formindsket med 36 procent.
”Solen har en cyklus, der skifter mellem perioder med stor aktivitet og mindre aktivitet”, forklarer Smith. ”Lige nu er vi i en periode med minimal aktivitet, der har varet længere end forventet.”
Richard Marsden, der er projektforsker og leder af Ulysses- projektet fortæller videre:
Disse spændende resultater har kun kunnet opdages af et fartøj med et kredsløb, der passerer Solens poler. Det viser, at Ulysses er en helt særlig ekspedition”.
Fartøjet har holdt i næsten atten år. Det er næsten fire gange den forventede levetid. Det var forventet, at Ulysses ville sætte ud i juli i år, men fartøjet arbejder stadig og fortsætter med at indsamle data.
”Selvom vi nærmer os slutningen, bringer hver dag nye oplysninger, der giver os en større viden om Solen og dens miljø”, fortæller Marsden.
