Tættere på gammaglimt
Samarbejde mellem satellitter og observatorium gav god måling af en af universets kraftigste energiudladninger
Det er lykkedes for astronomer på et observatorium i Chile at få gode målinger af oprindelsesstedet for et af de gådefulde gammaglimt, som er særdeles kraftfulde, men meget kortvarige energiudladninger.
Oprindelsesstedet, som er i stjernebilledet Kamælonen (synligt på den sydlige halvkugle), blev fundet takket være et samarbejde mellem tre satellitter, der uafhængigt af hinanden observerede et gammaglimt 21. november 2001.
Det drejer sig om satellitten Ulysses, som er et samarbejdsprojekt mellem den europæiske rumfartsorganisation ESA og den amerikanske rumfartsorganisation NASA, samt NASAs Mars Odyssey og den italiensk-hollandske satellit BeppoSAX.
Jo flere satellitter der observerer et gammaglimt, og jo større afstanden mellem de enkelte satellitter er, jo mere nøjagtigt er det muligt at bestemme den position, hvor glimtet kommer fra.
Der skal handles hurtigt, for et gammaglimt er meget kortvarigt. De hidtil observerede har varet fra få mili-sekunder op til 1.000 sekunder.
Ved glimtet 21. november lykkedes det astronomerne på den europæiske astronomi-organisation ESOs observatorium i Chile at rette teleskopet Very Large Telescope ind i forhold til satellitternes retningsangivelser. Resultatet blev gode målinger, der blandt andet gjorde det muligt at bestemme afstanden til oprindelsesstedet til ca. 4.000.000.000 lysår. Selvom tallet lyder stort, er der faktisk tale om det tætteste, man hidtil har set.
Siden man første gang blev opmærksom på gammaglimt i 1960'erne er der registeret flere tusinde, men kun for i alt 30 er det lykkedes at bestemme hvor de kom fra.
Jagten på gammaglimt bliver yderligere intensiveret i oktober 2002, når ESAs satellit Integral sendes op. Integral, der blandt andet har et dansk udviklet instrumemt, JEM-X, ombord, får dette som et af sine hovedformål.
