Tegn på is i Mars’ undergrund

Ekkoer fra Mars’ undergrund opfanget af et instrument ombord på den europæiske rumfartsorganisation ESA’s fartøj Mars Express viser et gammelt, begravet krater, som tilsyneladende indeholder store mængder is.

Samtidig tyder data fra et andet instrument ombord på fartøjet på, at der har været flydende vand – og dermed måske også betingelser for liv – gennem en længere periode af Mars’ barndom.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Instrumentet MARSIS (the Mars Advanced Radar for Subsurface and Ionospheric Sounding) er det første, som kan undersøge planetens undergrund.

De nye data fra instrumentet viser begravede kratere, som er opstået ved meteornedslag i tidligere perioder, samt antydninger af forekomster af is i undergrunden. Især samler interessen sig om en næsten cirkelformet struktur med en diameter på 250 kilometer, som befinder sig i undergrunden i området Chryse Planitia. Forskerne fortolker strukturen som et begravet krater og mener, at det indeholder et tykt lag materiale, som er rigt på is.

”Opdagelsen af et stort begravet krater tyder på, at data fra MARSIS kan bruges til at afsløre en større gruppe af skjulte kratere i de nordlige lavlandsområder og andre steder på planeten”, siger Jeffrey Plaut, en af de ansvarlige forskere for instrumentet.

”Det kan betyde, at vi skal revurdere vores opfattelse af rækkefølgen af begivenheder i udviklingen af Mars’ geologi”.

 

Klimaændring på Mars

Mars Express blev opsendt 2. juni 2003 og gik i kredsløb om Mars december samme år. Et af de andre instrumenter ombord, OMEGA (Observatoire pour la Mineralogy, l’Eau, les Glaces et l’Activité), har blandt andet undersøgt, hvilke mineraler, der forekommer i planetens overflade.

Resultaterne tyder på, at der har været flydende vand i længere perioder af Mars’ geologiske historie. Især samler interessen sig om såkaldte hydrerede mineraler, det vil sige mineraler, som har optaget vand i deres krystalstruktur. OMEGA har påvist forekomsten af to klasser af hydrerede mineraler, som er dannet i to forskellige perioder.

Den første klasse kaldes phyllosilikater (phyllo betyder ”tyndt lag”). Ler er et eksempel på en phyllosilikat. Disse mineraler opstår, når mineraler fra lava er i langvarig kontakt med vand. Forskerne er sikre på, at disse mineraler er opstået i Mars’ barndom, i den såkaldte Noachianske periode, som sluttede for ca. 3,8 milliarder år siden.

Den anden klasse af hydrerede mineraler er hydrerede sulfater. I modsætning til phyllosilikaterne dannes de ikke ved nedbrydning af klipper, men udfældes fra vand. Samtidig skal der være tale om saltvand. Forskerne er sikre på, at de hydrerede sulfater er dannet i en senere periode af planetens historie.

Ind imellem de to epoker, hvor de to forskellige klasser af mineraler er dannet, må der være indtruffet en gennemgribende klimaændring på Mars.

”Perioden, hvor Mars kunne have være beboelig og haft betingelser for liv, ville have været den tidlige Noachianske periode, kendetegnet ved dannelsen af phyllosilikater, snarere end sulfaterne. De lerede mineraler, vi har kortlagt, kan måske stadig indeholde rester af en mulig biokemisk udvikling på Mars”, siger Jean-Pierre Bibring, ledende forsker for OMEGA.