ESA title
Interaction between Venus and the solar wind
Agency

Venus – Jordens tvillingeplanet?

28/11/2007 2198 views 3 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA's Venus Express har afsløret sider af Venus, som aldrig tidligere er set. For første gang har forskerne kunnet undersøge planeten fra dens atomosfæres yderste lag ned til overfladen. Det har vist, at der er tale om en planet fuld af overraskelser, som måske en gang har haft lighedspunkter med Jorden.

Venus har i århundreder været et mysterium. Selvom det er planeten nærmest Jorden, har den vist sig at være ekstraordinært vanskelig at studere, fordi den permanent er dækket af skyer, som spærrer for udsynet til dens overflade.

"Det er overraskende, hvor lidt Venus ligner Jorden" siger Fred Taylor, der er tværfaglig Venus Express-forsker ved University of Oxford i Storbritannien. Venus har ca. samme vægtfylde som Jorden, men er et ekstremt sted, hvor overfladetemperaturen kommer over 400°C, og trykket ved overfladen er hundrede gange højere end på Jorden.

Terrific south polar vortex
Terrific south polar vortex

Nøglen til forståelsen af Venus ligger i atmosfæren. Den er meget tykkere end Jordens og opfanger det meste af solens energi, inden den når overfladen. Det er her Venus Express kommer ind i billedet.

Missionen fokuserer på forskellige områder – dynamikken i Venus' atmosfære er det første område. Venus Express har givet os viden om atmosfærens strukturer og bevægelser fra de øverste lag til lige over overfladen. Et andet område omfatter atmosfærens opbygning og kemi. Venus Express har udarbejdet profiler af sammensætningen af atmosfæren omkring planeten. En tredje område er undersøgelsen af de processer, hvorved Venus' atmosfære slipper ud i rummet.

Venus Express detects evidence of lightning
Venus Express detects evidence of lightning

Med Venus Express har vi kunnet tage et gigantisk skridt fremad i forståelsen af disse fænomener, men ikke alle mysterier har kunnet løses. Et vigtigt spørgsmål, som forskerne stadig søger svar på, er, hvor aktive vulkanerne er. "Vulkanernes energibidrag til atmosfæren kan være enormt. Manglende viden herom efterlader et stort hul i forståelsen af klimaet", siger Fred Taylor.

Venus Express har gennemført sin planmæssige mission. Den bestod i overvågning af planeten i to venusår svarende til ca. 500 dage på Jorden. "Videnskabeligt set har vi allerede opnået meget. Takket være de moderne instrumenter har vi kunnet se flere detaljer end tidligere, og rumfartøjet er stadig i god stand", siger Håkan Svedhem, ESA's forsker på Venus Express-projektet.

Global view of Venus
Global view of Venus

Venus Express går nu ud på en udvidet mission, og skal overvåge planeten i yderligere to venusår.

For planeten, som vi en gang troede lignede Jorden, men ændrede mening om til det stik modsatte, er meningerne igen vendt. Takket være Venus Express beskriver Fred Taylor nu Venus som "Den tvilling, som Jorden blev adskilt fra ved fødslen".

Related Links