Et Twin Otter fly var udstyret med en radar, der svarer til is-satellittens.

Et hold danske rumforskere har deltaget i en omfattende målekampagne til støtte for ESA’s is-satellit CryoSat. Målinger fra fly er med til at give sikkerhed for, at satellitten måler rigtigt.

20.000 kilometer, svarende til at flyve halvvejs rundt om Jorden ved Ækvator. Så meget har forskere fra DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, gennem de seneste uger fløjet i et chartret Twin Otter fly. Ombord har de haft en radar, ASIRAS, som svarer til hovedinstrumentet SIRAL på satellitten CryoSat fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. Målingerne, som er sket i samarbejde med forskere fra Norge, Canada, Storbritannien og Tyskland, er med til at sikre, at man kan stole på de data, som satellitten sender ned.

Man har længe fulgt arealet af isdækket fra rummet. Det særlige ved CryoSat er, at satellittens hovedinstrument kan måle afstanden mellem sig selv og toppen af isdækket særdeles nøjagtigt. Dermed kan man følge med i, hvordan tykkelsen af isdækket forandrer sig med tiden. Det er en afgørende viden for de forskere, der forsøger at forstå klimaforandringerne nu og i fremtiden.

De vigtigste dele af flyvningerne har været på udvalgte linier, som falder sammen med den bane, som CryoSat følger. På strækningerne havde forskerne i forvejen opsat reflektorer på isen, som giver en sikker højdereference for radaren.

”Dette er meget vigtigt for at forstå, hvor på overfladen ASIRAS og dermed SIRAL reflekterer,” siger lederen af holdet, Henriette Skourup, forsker ved DTU Space.

”Overflyvningen af reflektorerne er en stor udfordring, da vi ikke kan afvige mere end 10 meter fra reflektoren, hvis vi skal have et signal i radaren. Men takket være vores dygtige air crew har vi kun misset to-tre stykker ud af omkring 45 overflyvninger af reflektorer på trods af, at nogle af reflektorerne var placeret på havis, der driver.”

CryoSat blev sendt til vejrs i april 2010. Satellitten kredser om Jorden i ca. 700 kilometers højde. CryoSat’s radar er i stand til at ”se” igennem skyer og tåge. Dermed kan fartøjet levere målinger af ændringerne i isdækkets tykkelse uanset vejrforholdene.