Astronaut for alvor

Andreas Mogensen (t.v.) modtager sit diplom.
23 november 2010

Sammen med fem kolleger har danske Andreas Mogensen gennemført grundtræningen i det europæiske astronautkorps og kan nu officielt kalde sig astronaut.

Efter halvandet års træning og en vel overstået eksamen har seks nye medlemmer af den europæiske rumfartsorganisation ESA’s astronautkorps, blandt dem danske Andreas Mogensen, modtaget diplomet, der officielt giver dem ret til at kalde sig astronauter.

De seks blev udvalgt i maj 2009, da den europæiske rumfartsorganisation ESA besluttede at supplere sit korps af astronauter med nye medlemmer. Der var over 8.000 ansøgere til de seks stillinger. Siden har de sammen gennemført en intensiv træning, som har omfattet simulerede rumvandringer gennemført i vandbassiner, robotteknologi, overlevelsesøvelser, manøvrering af rumfartøjer samt undervisning i russisk af hensyn til samarbejdet med russiske kosmonauter. Desuden har de fået en introduktion til opbygningen af den internationale rumstation (ISS) samt en række ingeniørmæssige og naturvidenskabelige discipliner.

Ud over Andreas Mogensen modtog Samantha Cristoforetti (Italien), Alexander Gerst (Tyskland), Luca Parmitano (Italien), Timothy Peake (Storbritannien) og Thomas Pesquet (Frankrig) deres diplomer.

De seks har gennemført træningen som et hold, understregede ESA’s generaldirektør Jean-Jacques Dordain ved overrækkelsen:

”Det vigtigste for os, da vi første gang præsenterede disse seks nye astronauter, var ikke, at vi nu havde fået seks individer, der repræsenterede fem medlemslande, men et hold på seks personer, der repræsenterer Europa. Da jeg underskrev jeres diplomer for et øjeblik siden, tænkte jeg på, at I faktisk også burde have modtaget et diplom som hold, for jeg ved, at I er stærkere som hold nu end for et år siden.”

Andreas Mogensen er civilingeniør fra Imperial College, London, med speciale i rumfart. Desuden har han en ph.d.-grad i rumfart fra University of Texas, Austin.

”Når man ser på de muligheder, der tegner sig for opsendelser i de kommende år, er det mest sandsynlige, at min første mission vil finde sted i perioden mellem 2016 og 2020,” siger Andreas Mogensen.

De seneste år inden starten på karrieren som astronaut arbejdede han ved Surrey Space Center i Storbritannien med præcisionsstyring af rumfartøjer, der kan lande på Månen eller Mars.

Derfor er der et aktuelt projekt, som han følger med særlig stor opmærksomhed.

”Ved at sætte forstudiet til fartøjet Lunar Lander i gang har ESA taget det første skridt mod en ubemandet mission til Månen. Projektet ligger i tråd med det, jeg arbejdede med i mit tidligere job.”

Lunar Lander skal lande i det uvejsomme terræn ved Månens sydpol. Kratere i området indeholder vand i form af is, hvilket gør det attraktivt som mål for bemandet rumfart. Hovedformålet med den ubemandede mission bliver netop at undersøge mulighederne for at oprette en fremtidig bemandet base i området.

”Det kunne være utroligt spændende selv at komme til Månen. Lige nu er det svært at sige, om der bliver chancer for det – blandt andet fordi amerikanske NASA har deres strategi op til overvejelse. Men det er stadig en drøm for mig,” siger Andreas Mogensen.

Et andet mål for de nybagte astronauter er naturligvis den internationale rumstation (ISS).

”ESA har tre nye missioner til ISS inden 2015, så halvdelen af de nye astronauter vil få muligheden for at komme ud i rummet meget snart. Den første af dem vil komme i kredsløb i 2013,” sagde Simonetta Di Pippo, direktør for ESA’s direktorat for bemandet rumflyvning.

”Jeg håber, at vi kan give et yderligere skub til den videnskabelige udnyttelse af rumstationen med disse missioner og med disse nye astronauter. Det er af stor betydning især nu, hvor rumstationen skal udnyttes frem til 2020 og forhåbentlig endnu længere.”

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.