Avanceret navigationssatellit opsendt i nat

27 april 2008

ESA PR 25-2008 I nat blev der taget endnu et skridt hen mod indsættelsen af Europas globale navigationssatellitsystem Galileo med den succesfulde opsendelse af ESA’s anden GIOVE-B satellit (Galileo In-Orbit Validation Element), der medfører det mest præcise atomur, der nogensinde er sendt ud i rummet.

GIOVE-B satellitten blev løftet ud i et mellemhøjt kredsløb om Jorden af en Soyuz-Fregatraket, der blev opsendt af Starsem-konsortiet fra Baikonur rumcenteret i Kazakhstan. Opsendelsen skete kl. 04:16 lokal tid den 27. april (00:16 dansk tid). Fregatrakettens øverste trin udførte en række manøvrer for at nå et cirkulært kredsløb i en højde af ca. 23.200 km, med en hældning på 56 grader i forhold til Ækvator, og omkring 3 timer og 45 minutter senere placerede det satellitten sikkert i dens kredsløb. De to solpaneler, der producerer elektricitet til drift af rumsonden, blev korrekt udfoldet kl. ca. 05:28 lokal tid.
 
Denne 500 kg tunge satellit blev bygget af et europæisk industrikonsortium under ledelse af Astrium GmbH, og hvor Thales Alenia Space udførte sammenkobling og afprøvninger i Rom. To år efter den succesfulde GIOVE-A mission vil denne nyeste testsatellit fortsætte demonstrationen af vigtige teknologier til brug for fremtidige fungerende Galileosatellitter.

Der er tre meget præcise atomure ombord

Som sin forgænger medfører GIOVE-B to ekstra rubidiumbaserede miniatomure, der hver har en stabilitet på 10 nanosekunder pr. dag. Men den medfører også en endnu mere præcis nyttelast: PHM-uret (Passive Hydrogen Maser) med en stabilitet på mere end 1 nanosekund pr. dag. Det er det første af sin slags, der sendes ud i rummet, og det er nu det mest stabile ur, der fungerer i kredsløb om Jorden. Der vil blive anvendt to PHM'er som primære ure ombord på de fungerende Galileosatellitter med to rubidiumbaserede ure som backup.
 
GIOVE-B indeholder også en nyttelast til monitorering af stråling, der skal registrere rummiljøet i Galileokonstellationens kredsløbshøjde, og herudover medfører den en laserretroreflektor til meget nøjagtig afstandslasermåling.

Signalenheder vil levere repræsentative Galileosignaler på tre separate frekvenser og udsendt via en L-bånds faseantenne, der er designet til at dække hele den synlige del af Jorden under satellitten.

Satellitten bliver nu styret af Telespazios kontrolcenter i Fucino i Italien.

Afsluttende demonstration før Galileo

Ud over sin teknologidemonstrationsmission skal GIOVE-B også overtage GIOVE-A's mission vedrørende sikring af Galileos frekvenser, da denne første Galileo demonstrationssatellit, der blev opsendt i december 2005, nu er ved at nå til enden af sin funktionsperiode.
 
Efter GIOVE-B, er det næste skridt i Galileoprogrammet opsendelsen af fire fungerende satellitter inden 2010, der skal validere de basale rum- og jordsegmenter for Galileo. Når IOV-fasen (In-Orbit Validation) er fuldendt, opsendes de resterende satellitter og sættes i gang for at opnå fuld driftskapacitet (Full Operational Capability - FOC), dvs. en konstellation på 30 identiske satellitter.

“Med denne succesfulde opsendelse af GIOVE-B skal vi færdiggøre demonstrationsfasen for Galileo”, sagde Jean Jacques Dordain, ESA's generaldirektør, i Fucino, mens han lykønskede ESA og industrikonsortiet. “Det stærke samarbejde mellem ESA og Europa-Kommissionen har været væsentligt for fremskridtet i et vanskeligt miljø i de seneste år. Men selvom det er sådan, har Galileo med nu to satellitter i kredsløb allerede bevist, at der er gjort væsentlige fremskridt mod de næste fire (der allerede er under bygning) og en fuldt kvalificeret EGNOS service (*) – og alt dette er beregnet på at tjene indbyggerne i Europa og i resten af verden. ESA begynder meget snart anskaffelsesprocessen til den samlede konstellation efter IOV og under EU's ansvar.”

Galileo bliver Europas helt eget globale navigationssatellitsystem, der leverer en meget præcis og garanteret global positioneringstjeneste under civil ledelse. Den vil samarbejde med det amerikanske GPS-system (Global Positioning System) og det russiske GLONASS-system, der er de to andre globale satellitnavigationssystemer. Galileo vil levere positionering i realtid ned til en meters nøjagtighed og med enestående pålidelighed.

Der er planlagt mange anvendelsesområder for Galileo herunder positionering og deraf følgende ekstra hjælpetjenester til brug for transport på vej og jernbane, på havet og i luften, til fiskeriet og landbruget, til søgning efter olie, til civilforsvaret, byggeindustrien, de offentlige arbejder og telekommunikationsindustrien.

(*) Bemærkning til redaktørerne: European Geostationary Navigation Overlay Service. EGNOS er et fælles program, der føres ud i livet af ESA, Europa-Kommissionen og Eurocontrol. Det omfatter et netværk på mere end fyrre elementer i hele Europa, der indsamler, registrerer, korrigerer og forbedrer data fra det amerikanske GPS-system. De modificerede signaler videresendes derefter via geostationære satellitter til brugerterminaler, der tilbyder en positionsnøjagtighed på under to meter sammenholdt med de 15 - 20 meter for GPS alene. Herudover giver EGNOS en sikkerhed for signalkvaliteten, som GPS ikke kan klare.
 
 
For yderligere oplysninger:
ESA Media Relations Office
Communication and Knowledge Department
Phone + 33 1 53 68 72 99

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.