CO2-udledning kan spores fra rummet

Forhøjet CO2 niveau over Europa.
24 april 2008

For første gang er det lykkedes at se regionalt forhøjede niveauer af CO2, der skyldes menneskeskabte udledninger, fra rummet. Resultaterne er endnu ret grovkornede, men giver håb om, at man på længere sigt kan bruge satellitter til at se, hvor gode landene er til at begrænse udslippene af drivhusgassen.

Forskere har for første gang fundet regionalt forhøjet atmosfærisk CO2. Observationen er sket ved hjælp af data fra den europæiske rumfartsorganisation ESA's miljøsatellit Envisat.

CO2 er den drivhusgas, der bidrager mest til den menneskeskabte globale opvarmning. Mere end 30 milliarder tons CO2 sendes årligt ud i atmosfæren på grund af menneskelige aktiviteter, hovedsagligt gennem afbrænding af fossilt brændstof.

Ifølge den seneste rapport fra FN's klimapanel (the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC) vil dette øgede udslip give et varmere klima, hvor havvandet vil stige og med mere ekstreme vejrforhold. For at kunne forudse det fremtidige CO2-niveau er vi nødt til at få større viden om kulstof-kredsløbet.

Ved at analysere data fra indhentet af Envisat gennem perioden fra 2003 til 2005 opdagede Dr. Michael Buchwitz fra miljøinstituttet ved Bremens Universitet i Tyskland og hans kollegaer en relativt svag stigning i atmosfærisk CO2-niveau fra regionale menneskeskabte CO2-udslip over Europa. Billedet viser et øget udslip over Europas mest befolkede område fra Amsterdam til Frankfurt.

CO2-udslip kan være menneskeskabte – især fra industri, trafik og afbrænding af fossile brændstoffer – men forekommer også naturligt.

”Den naturlige udveksling af CO2 mellem atmosfæren og Jordens overflade er typisk langt større end de CO2 udslip, der er menneskeskabte. Det gør opdagelsen af regionale menneskeskabte CO2-udslip vanskelig”, forklarer Buchwitz.

”Dette betyder dog ikke, at de menneskeskabte bidrag er mindre vigtige. Faktisk tværtimod, fordi det menneskeskabte udslip kun har en retning, hvorimod de naturlige CO2-strømme går begge veje. Planter optager CO2 fra atmosfæren, når de gror, men slipper det meste eller det hele igen senere, når de dør og rådner. Dette giver en højere atmosfærisk CO2-koncentration i den første halvdel af et år efterfulgt af et lavere CO2 udslip i den anden halvdel af året med et minimum i august”.

”At vi nu er i stand til at opdage regionale forhøjede CO2-udslip over Europa, viser den høje kvalitet af Envisats CO2-målinger,” siger Buchwitz og tilføjer, at en videre analyse er nødvendig for at kunne komme frem til en konklusion omkring CO2-udslip.

”Vi fik bekræftet, at det CO2-mønster vi har målt passer godt med den nuværende CO2-udslip-database og befolkningstæthed, men det er nødvendigt med flere studier, før man kan konkludere noget om det”.

Der er stadig betydelige huller i kendskabet til kulstof-kredsløbet.

”Vi ved, at omkring halvdelen af det menneskeskabte CO2-udslip hvert år naturligt ender på land og i havene. Vi ved dog ikke præcis hvor disse vigtige ”afløb” er, eller hvor stærke de er. Vi ved heller ikke, hvordan kulstofkredsløbet vil reagere på en klimaforandring. Det er muligt, at nogle af disse kulstofdepoter vil blive fyldte eller blive til CO2-kilder i fremtiden. Med vores satellit-målinger håber vi at kunne give nogle svar på sådanne spørgsmål og komme med troværdige prognoser”, siger Buchwitz.

Ved bedre at kunne forstå alle parametre, der har at gøre med kuldioxid, kan forskere bedre forudsige klimaforandring og give en bedre overvågning af internationale aftaler vedrørende drivhusgas-udslip med tiltag som Kyoto Protokollen, der omhandler en reduktion af seks former for drivhusgasser. Sidste år fremhævede EU's ledere vigtigheden af at begrænse menneskeskabte udslip ved at opstille mål til at reducere drivhusgasser med mindst 29 procent fra 1990 til 2020.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.