ESA title
Illustration af ExoMars' rover, der - måske - vil få dansk vindmåler ombord.
Agency

Dansk konsortium udvikler måleudstyr til Mars

11/09/2007 460 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA har overladt opgaven med at fremstille et instrument, der kan måle vindens hastighed på Mars, til Aarhus Universitet i samarbejde med to jyske virksomheder

De danske virksomheder Innoware (Århus) og Kirkholm Maskiningeniører (Skanderborg) skal sammen med forskere ved Aarhus Universitet udvikle et nyt instrument, der kan bruges ved ekspeditioner til Mars.

Medarbejdere ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet har opfundet en smart måde at måle vindhastighed ved at belyse støvpartikler, der passerer instrumentet, med laserlys. Vindhastigheden er vigtig at kende, både når man arbejder med robotter, der skal samle prøver fra overfladen, og i forbindelse med fremtidige bemandede flyvninger.

Ud over vindhastigheden kan instrumentet også give oplysninger om støvpartiklernes størrelse og form.

Opgaven for Innoware og Kirkholm Maskiningeniører bliver nu at omsætte opfindelsen fra prototype til et instrument, der rent faktisk kan sendes op til den røde planet.

I første omgang bliver udfordringen at få udstyret klar til en af ESA’s absolut mest ambitiøse missioner, den såkaldte ExoMars, der om nogle år skal lede efter spor af tidligere liv på Mars og desuden bringe prøver af planetens overflade med tilbage til Jorden for første gang i rumfartens historie.

ExoMars er planlagt til opsendelse i 2013. Hvilke instrumenter, ekspeditionen skal medbringe, er endnu ikke lagt fast.

Related Links