Dansk rum-industri samler kræfterne

European/Canadian SMEs reach outstanding results
Mange programmer under ESA rummer muligheder for virksomheder.
13 december 2007

Tyve virksomheder og syv institutioner går sammen om at skaffe flere opgaver inden for rumfart til landet.

Med Teknologisk Institut som koordinator er en række virksomheder og institutioner gået sammen om at styrke dansk industris muligheder for at blive leverandører til rumfart. Den nye såkaldte klynge sigter ikke mindst på at byde ind på projekter under den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Særligt vil det være opgaver inden for kommunikation, navigation, fjernmåling, observation, udvikling af materialer og instrumenter, autonome systemer, medicinsk udvikling og sikkerhed, der har interesse.

Målet med rumindustriklyngen er: At samle så mange relevante virksomheder og institutioner som muligt. At opbygge viden om mulighederne i rumindustrien. At opbygge viden om søgeprocedurerne til de forskellige rumprojekter. At gennemføre konkrete, rum-relaterede udviklingsprojekter. At skaffe flere højteknologiske arbejdspladser til Danmark.

Klyngen tæller indtil videre 20 virksomheder: Anmaras A/S, Atomistix A/S, CemeCon A/S, Damptech A/S, Eumann A/S, Flux A/S, Force Technology, GomSpace, Homatic A/S, Innoware A/S, Kirkholm A/S, Mjølner Informatics A/S, Noliac A/S, Ohmatex Aps, Quilts of Denmark A/S, Rovsing A/S, Subconsult, Systematic Software Engineering, Terma A/S og Xperion ACE A/S.

De syv institutioner, som deltager, er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, Danmarks Rumcenter, Force Technology og Teknologisk Institut.

Mere i artiklen ”Klynge om rumindustri er flyveklar”, der findes på Teknologisk Instituts hjemmeside (klik på linket ude til højre).

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.