Danske forskere ser på skælvende stjerner

Stjerneskælv sladrer om stjernernes indre.
4 januar 2007

Forskere fra Aarhus Universitet står forrest i køen for at udnytte resultaterne fra europæisk satellit, der skal studere ”jordskælv” i stjerner og lede efter jordlignende planeter omkring dem. Onsdag d. 17. januar inviterer Tycho Brahe Planetarium i København til et offentligt arrangement om missionen, der blev opsendt med held i juledagene.

27. december 2006 løftede en russisk raket sig fra rumbasen i Baikonur, Kasakhstan. Dermed begyndte missionen COROT (Convection Rotation and planetary Transits), et observatorium i rummet, som skal studere 120.000 stjerner og lede efter jordlignende planeter omkring dem.

Projektet ledes af den franske rumfartsorganisation CNES, mens den europæiske rumfartsorganisation ESA er partner. Andre partnere er Østrig, Spanien, Tyskland, Belgien og Brasilien.

Samtidig har projektet stor dansk interesse, idet et forskerhold ledet af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, er blandt verdens førende inden for en af de to videnskabelige opgaver, COROT skal løse. Det drejer sig om studierne af såkaldte stjerneskælv. Det har længe været kendt, at Solens overflade med jævne mellemrum vibrerer – omtrent som ved et jordskælv.

Ligesom jordskælv er den vigtigste kilde til viden om forholdene i Jordens indre, er også stjerneskælv en enestående mulighed for at få information om stjernernes indre.

Inden for de senere år er det lykkedes forskerne at observere tilsvarende skælv på mere end ti andre stjerner. COROT ventes at mangedoble det tal, og de århusianske forskere står naturligvis på spring for at udnytte resultaterne.

Ved et offentligt arrangement på Tycho Brahe Planetarium i København onsdag d. 17. januar kl. 14:00-15:30 vil Jørgen Christensen-Dalsgaard fortælle om stjerneskælv.

Samtidig bliver der mulighed for at høre om missionens anden hjørnesten, som er jagten på såkaldte exo-planeter – det vil sige planeter i andre solsystemer. Den første af slagsen, 51 Pegasi b, blev fundet i 1995. Siden er der fundet over 200 flere. Langt de fleste er såkaldt ”varme Jupiter-planeter”. Det vil sige gigantiske gas-planeter, som er i kredsløb tæt ved deres moder-stjerne. Årsagen til, at man især har fundet denne type planeter er, at deres store størrelse plus tæthed til stjernen betyder, at de dæmper stjernens lys ganske meget, når de passerer hen forbi stjernen. Det giver et fald i stjernens lys, som det har været muligt at detektere fra observatorier på Jorden.

COROT vil blandt andet benytte sig af samme metode, men instrumentet ombord er så fintfølende, at et fald på blot 1:100.000 i intensiteten af en stjernes lys kan registreres. Det betyder, at ikke kun store gas-planeter, men også mindre, faste planeter kan afsløres.

”COROT vil skabe den første kortlægning af jordlignende planeter”, siger ESA’s Malcolm Fridlund, der er videnskabelig medarbejder i projektet.

Rumteleskopet vil formentligt blive i stand til at afsløre faste planeter, der blot er nogle få gange større end Jorden – måske endnu mindre. Chancerne for opdagelse vil være størst, hvis planeternes ”år” – den tid det tager dem at nå en omgang rundt om deres stjerne – er mindre end 50 dage. Det betyder, at de helst skal befinde sig endnu tættere på stjernen, end Merkur er på Solen. Det kan igen oversættes til, at betingelserne for liv vil være ekstremt dårlige. Skulle det imidlertid lykkes at finde planeter, der er i kredsløb om en stjerne af typen rød dværg, er det muligt, at afstanden vil være akkurat rigtig til at skabe betingelser for tilstedeværelse af vand.

Læs mere om arrangementet 17. januar i København på planetariets hjemmeside (klik på linket ude til højre). Arrangementet er åbent for alle interesserede, men vær opmærksom på, at deltagelse kræver tilmelding.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.