Dansker styrer miljøsatellit

Der Kontrollraum im ESOC Darmstadt
Palle Sørensen arbejder hos ESOC, Tyskland
30 november 2001

Sandhedens time er nær for Palle Sørensen, Ground Segment Manager for satellitten Envisat

Kravene til præcision er enorme, når den europæiske rumfartsorganisation ESAs hidtil største satellit, miljøsatellitten Envisat, skal sendes op til januar 2002. Danske Palle Sørensen har arbejdet på projektet i ti år.

Som Ground Segment Manager er det ham, der har hovedansvaret for modtagefunktionen på Jorden. Det vil sige at antenner, software og teleforbindelser fungerer. Og ikke mindst at det ca. 50 mand store hold af ingeniører og andre teknikere på ESA-kontrolcenteret ESOC i Darmstadt, Tyskland, altid er klar til indsats.

Det er meningen, at satellitten skal kunne registrere det, når jordens overflade hæver eller sænker sig med få milimeter. Dermed bliver det for eksempel muligt at følge den nøjagtige hastighed, hvormed Venedig synker i havet. Eller man vil kunne se den ganske svage hævning af jordoverfladen, som normalt går forud for et vulkanudbrud.

Men at opdage så små ændringer kræver ekstrem god kontrol med, hvor satellitten, som skal bevæge sig i en bane ca. 800 km over Jordens overflade, befinder sig.

"Position er overlevelse", som Palle Sørensen udtrykker det.

Han tilføjer, at Envisats position bliver den hidtil mest nøjagtigt kendte for en satellit.

Envisat vil gennemføre 14 kredsløb omkring Jorden i døgnet. Den vil afsøge alle afkroge af kloden for en række forureninger og for tegn på ændringer i klimaet. Samtidig vil den passere de samme positioner flere gange i døgnet. På den måde kan man udelukke måle-unøjagtighed. Men dette kræver - igen - at det er præcis den samme position, som satellitten kommer tilbage til.

Palle Sørensen vurderer, at det vil blive nødvendigt at justere Envisats kredsløb ca. en gang hvert 10. døgn.

Envisat har en forventet levetid på 10 år.

Palle Sørensen har designet infrastrukturen for opsamlingen af data, han har indkøbt hardware og testet software i "noget nær en uendelighed".

"Lige inden afsendelsen forestiller jeg mig at vi vil sidde meget stille i kontrolrummet. Vi har simuleret tingene utallige gange, men under simuleringer kan man bare spole lidt tilbage, hvis noget er gået galt. Det kan vi ikke længere. Vi ved at nu er det alvor. Det hele skal simpelthen virke", slutter Palle Sørensen.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.