Danskere "hacker" fragtfartøj

Fragtfartøjet (til venstre i billedet) dokker ved rumstationen
17 april 2002

Om to år sker rumhistoriens første fuldautomatiske sammenkobling. Dansk virksomhed stress-tester den vitale software

"Vi er seriøse hackere".

Sådan beskriver divisionschef Poul Erik Holmdahl en vigtig del af den indsats som ROVSING A/S yder i skabelsen af den europæiske rumfartsorganistion ESAs nye rum-fragtfartøj Jules Verne.

Når det ubemandede fartøj i efteråret 2004 kobles sammen med den bemandede internationale rumstation ISS bliver det første gang i rumfartens historie, at en sammenkobling mellem to fartøjer sker fuldstændig automatisk. Det første af tre fuldautomatiske systemer hjælper Jules Verne med at navigere i rummet, det næste med at finde hen til rumstationen og det sidste tager over, når de to enheder er ganske tæt på hinanden. Her vil optiske sensorer guide det ubemandede fartøj de sidste meter ind mod stationen til en præcis og sikker sammenkobling.

Astronauterne på rumstationen får mulighed for at følge samenkoblingen på en skærm, og som en yderste sikkerhed får de også mulighed for at gribe ind. Det sker dog kun hvis hele tre andre lag af sikkerhed skulle svigte. Hensigten er, at sammenkoblingen skal forløbe uden indgriben hverken fra Jorden eller fra astronauterne.

"Denne ambitiøse plan stiller selvsagt meget høje krav til pålideligheden af den software, som indgår", siger Poul Erik Holmdahl.

ROVSING A/S' opgave hedder i fagjargonen "independent software verification and validation". Det vil sige at den danske virksomhed optræder som en uafhængig kontrollør af og garant for, at den software som andre virksomheder har leveret, på alle måder lever op til opgaven.

"Det er ikke så svært at lave software, der klarer sig godt under fuldt normale omstændigheder. Men i situationer som denne, hvor der er menneskeliv på spil - følgerne af en kollision kan jo absolut være katastrofale - skal man også være sikker på, at softwaren stadig er robust, hvis de værst tænkelige situationer skulle opstå. Det undersøger vi blandt andet ved at stresse softwaren med forskellige typer af fejl og se, om den stadig reagerer hensigtsmæssigt. Man kunne kalde os en slags seriøse hackere", forklarer divisionschefen.

Selvom det i dag er standard at lave uafhængig verifikation af software inden for rumfarten - for eksempel når en satellit sendes op - er det absolut ikke rutine at teste Jules Vernes software.

"Netop fordi der er menneskeliv på spil er kravene til sikkerhed ekstremt høje. Vi har været nødt til at udvikle nye metoder, som vi bruger til at indkredse de dele af softwaren, som er de mest kritiske", siger Poul Erik Holmdahl.

Han skønner, at ROVSING A/S i alt kommer til at bruge 14-15.000 medarbejdertimer på opgaven.

Jules Verne bliver den første i en serie på mindst 8 såkaldte ATV'er (Automated Transfer Vehicle), som skal forsyne den bemandede internationale rumstation ISS med mad, vand, brændstof og andre forsyninger.

Fragtfartøjet skal være sammenkoblet med rumstationen i adskillige måneder. Ud over at transportere forsyninger vil ATV'en også være udstyret med egne motorer. De kan bruges til at øge rumstationens højde og dermed kompensere for den gradvise sænkning af rumstationens bane, som sker på grund af tab af hastighed (der igen skyldes modstand fra Jordens atmosfære og Solens tryk).

Når Jules Verne har udført sin mission skal fartøjet bruges til at bortskaffe affald fra rumstationen. Fartøjet sendes i et selvdestruerende kredsløb tilbage mod Jorden, hvor det brænder op ved mødet med Jordens atmosfære.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.