Den polare indikator for klimaforandringer

Nordaustlandet er den nordligste ø i den norske ø-gruppe Svalbard. Her vil svenske, finske og norske forskere udføre en række målinger, som skal vise, hvordan øens gletsjere udvikler sig. Projektet er en del af det internationale Polarår, som det internationale forskningsråd International Council for Science har udråbt perioden 2007-2009 til. Samtidig kommer målingerne til at støtte de målinger, som den europæiske rumfartsorganisation ESA’s satellit CryoSat skal udføre. Satellitten, som er planlagt til opsendelse på lørdag d. 8. oktober fra Plesetsk i Rusland, skal følge ændringerne i hele Jordens isdække.

”Vi ønsker at få et billede af de processer i lille skala, som opbygger forandringerne i klimaet i stor skala”, siger Veijo Pohjola, forsker ved Institutionen för Geovetenskaper ved Uppsala Universitet i Sverige.

Normalt forestiller vi os, at et varmere klima er lig med, at gletsjerne smelter og dermed bliver mindre. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Et varmere klima kan godt lokalt øge mængden af snefald, som er med til at øge gletsjernes størrelse. Derfor vil de nordiske forskere følge gletsjerne på Nordaustlandet på nærmeste hold.

”Vi vil kortlægge ændringerne i is. Kan vi måle og beregne forandringerne og sammenligne dem med den mængde sne, som falder, kan vi se, om ismængden vokser eller krymper”, forklarer Veijo Pohjola.

Måler DDT og radioaktiv jod

Om isen i polarområderne er ved at smelte eller ikke har stor betydning for havniveauet. Faktisk ved forskerne i dag ikke, om indlandsisen på Antarktis afgiver mere smeltevand end den tager imod i form af snefald. Det eneste værktøj, der kan give svaret, er målinger fra satellit.

”CryoSats målinger kan kortlægge forandringerne i isen og afklare, om strømningen af is ud mod isranden og produktionen af isbjerge øger. På den måde kan vi få at vide, hvor meget is, som forsvinder fra de store ismasser. Kombineret med viden om, hvor meget sne, der falder, kan vi beregne, om ismasserne på land smelter eller ikke”, håber Veijo Pohjola.

Projektet omfatter også målinger af en række kemiske stoffer, blandt andet miljøgiften DDT og isotoper af jod, som er rester af prøvesprængninger og udslip fra atomkraftværker. Tilsvarende målinger udføres blandt andet i Canada og Rusland. Forekomsten af stofferne skal give et billede af, hvordan partikler spredes i atmosfæren. Denne viden kan også bruges, når man skal lave modeller for klimaet.

Pas på isbjørnene

Men hvorfor er netop Svalbards nordligste ø så interessant for klimaforskere og glaciologer? En af årsagerne er, at området har været udforsket tidligere. Svalbard har en veldokumentet klimahistorie, for eksempel på grundlag af studier af iskerner. De viser blandt andet, at det var betydeligt varmere i området for omkring 1.000 år siden. Det vil sige på det tidspunkt, da vikingerne koloniserede Grønland.

”Sammen med målingerne af, hvad der sker nu, kan Svalbards historie give os en ledetråd til, om vi står foran en stor forandring i klimaet. Svalbard kan blive en slags forvarselssystem for klimaforandringer. Også fordi forandringerne sandsynligvis kommer til at slå først igennem højt mod nord”, siger Veijo Pohjola.

De nordiske forskere planlægger at genopbygge forskningsstationen i Kinnvika på Nordaustlandet. Den gamle forskningsstation blev oprettet i forbindelse med det forrige internationale Polarår for næsten 50 år siden.

”Det er godt at have en base, fordi der findes omstrejfende isbjørne i området. De er ikke rare at komme for tæt på. Det er sjældent, at mennesker kommer til skade, men så sent som i 1990’erne var der faktisk en studerende, som blev dræbt”, fortæller Pohjola.

Artiklen indgår i en serie på ESA's webportal om nordiske forskeres engagement i is-satellitten CryoSat, der er planlagt til opsendelse 8. oktober. Serien markerer, at målinger af is og sne er af særlig nordisk interesse. Der vil være en ny artikel hver tirsdag og torsdag frem til opsendelsen.