Drømmen om at rejse frit i rummet

ISS er første skridt mod rejser i Solsystemet. Næste trin er en månebase, som igen bliver generalprøve for en bemandet rejse til Mars.
18 december 2006

Den internationale rumstation ISS er den største struktur, mennesket nogensinde har bygget i rummet. ISS er samtidig tænkt som første trin på den trappe, der efterhånden skal føre til Mars og længere væk.

”Jeg tror, at ISS er særdeles vigtig i den videre udvikling af rumfarten”, siger den svenske ESA-astronaut Christer Fuglesang.

”Vi skal lære, hvordan vi bor og bygger i rummet samt hvordan, mennesket reagerer på lange ophold i rummet, både hvad angår vægtløshed og stråling. Den fase har vi brug for, inden vi kan rejse til Månen, Mars og længere væk”.

Christer Fuglesang betragter desuden rumstationen som vigtig ud fra en politisk synsvinkel, nemlig for at få bevillinger til de projekter, som er nødvendige for de fortsatte rejser i rummet:

”Forhåbentlig kommer vi i Europa til at være med”.

Vægtproblemet

Noget, vi må løse, inden vi kan sende mennesker af sted på rejser ud i Solsystemet, er de fysiologiske effekter af vægtløshed. Her spiller ISS en nøglerolle. Stationen er den eneste mulighed vi har for at studere, hvordan kroppen reagerer på lange perioder med vægtløshed.

Et af problemerne er tabet af knogle- og muskelmasse. Andre problemer består i, at mængden af røde blodlegemer falder, og at immunforsvaret har tendens til at blive dårligere.

Endelig er der den kosmiske stråling. Rumstationen befinder sig oven over Jordens atmosfære, der beskytter os mod langt størsteparten af strålingen. Astronauterne ombord er ganske vist ikke helt uden beskyttelse, for Jordens magnetfelt strækker sig væsentligt længere ud i rummet. Alligevel giver ophold på ISS mulighed for at se, hvordan organismen påvirkes af de forhøjede niveauer af stråling. Efterhånden som den rummedicinske viden forbedres gennem den forskning, der sker på rumstationen, vil konstruktørerne få bedre muligheder for at bygge fartøjer, der er egnede til at beskytte astronauternes helbred.

At opretholde livet

Selv dagligdages gøremål er svære i vægtløshed – som her hvor Christer Fuglesang og Sunita Williams forbereder et måltid

Et andet område, hvor ISS kan give uvurderlig indsigt, er systemer til opretholdelse af liv. Hvis man vil gennemføre en tre år lang rejse til Mars eller bygge en base på Månen, har man brug for biologiske systemer, der kan fungere i et lukket kredsløb – eller i det mindste med meget begrænset tilskud udefra. Visse råvarer vil man kunne skaffe sig på Månen eller på Mars, men de fleste vil man være nødt til at have med. De fleste tænker nok umiddelbart på mad, luft og vand som livsnødvendigheder, men faktisk findes der flere ting, som det er svært – for ikke at sige umuligt – at undvære.

”De første astronauter kunne klare sig med bleer. De behøvede ikke noget toilet på de korte rejser, de var ude på. Men skal man være borte et halvt år eller længere, så går den jo ikke rigtigt”, siger Mats André, professor i rumfysik på Instituttet för Rymdfysik i Uppsala.

På ISS og på lange rejser i Solsystemet skal man have hverdagslivet til at fungere.

Robotter er gode, mennesker bedre

Den bemandede rumfart har også en vigtig rolle i et bredere perspektiv.

”Rumfart er en måde at drive udvikling af spydspidsteknologi frem. For eksempel har man yderst sjældent mulighed for at reparere noget i rummet. Tingene skal bare virke”, siger Mats André.

Der findes også konkrete grunde til, at mennesker skal følge efter der, hvor robotter har banet vejen.

”Der findes opgaver, som bemandede missioner kan udføre, og som ikke kunne løses på anden måde. Meget kan man overkomme med ret billige, ubemandede sonder. Men der er en grænse. Du kan ikke erstatte en geolog, som står på Mars og knækker stumper af klippen”, siger Mats André.

Forskningschef i den svenske rumstyrelse Lennart Nordh er enig: ”Når vi undersøger en ørken på Jorden er det svært at finde tegn på liv. Du skal finde det rigtige sted, og du skal grave. Så for at konstatere, om der findes liv på Mars eller ej, er vi nok nødt til at rejse derhen. Det ville vel være lidt ærgerligt, hvis vi aldrig fandt ud af, om vi har kusiner i den marsianske permafrost eller i varme kilder på bunden af Jupiter-månen Europas ocean, bare fordi vi aldrig sendte mennesker dertil, som kunne anvende deres kreative evner, men lod os nøje med robotter”.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.