ESA title
Avanceret teknologi udspringer ofte fra mindre virksomheder.
Agency

ESA kalder mindre virksomheder

14/09/2006 203 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Små og mellemstore virksomheder med gode teknologiske ideer, som kan bruges inden for rumfart, kan få støtte fra ESA til at udvikle ideerne. Deadline for at markere sin interesse er 22. september.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA opfordrer små og mellemstore virksomheder i medlemslandene til at byde ind med ideer til teknologi, der kan udnyttes inden for rumfart. Det sker i form af et såkaldt Announcement of Opportunities (AO) med deadline 22. september 2006. Udbuddet er en del af ESA’s teknologiprogram henvendt til små og mellemstore virksomheder.

Ideerne skal falde inden for ni områder, der dækker en bred vifte af teknologiske discipliner. Eksempler er overfladebeskyttelse ved hjælp af sol-gel (hvor sol er en forkortelse for solution, det engelske ord for opløsning) teknologi samt nye materialer til brug i en højhastigheds rotor. Hele listen kan ses i artiklen ”Leading-Edge Technology Programme Announcement of Opportunities” (klik på linket ude til højre). Artiklen indeholder også links til detaljerne i udbuddet.

Udbuddet er som udgangspunkt forbeholdt virksomheder, men ESA accepterer, at forskningsinstitutioner indgår som partnere.

Related Links