Enkeltbillet til Månen

Smart-1 vil styrte ned tæt på grænsen mellem lys og skygge, så nedslaget bliver svagt oplyst af lys, der er reflekteret fra Jorden.
10 august 2006

Om mindre end en måned får vores himmelske følgesvend et nyt, lille krater, når ESA-fartøj, der navigeres med danske stjernekameraer, slutter sin mission. Styrtet sker i et område, der er svagt oplyst af reflekteret lys fra Jorden – altså i det omvendte af måneskin: jordskin

Søndag d. 3. september 2006 slutter rejsen brat for den europæiske rumfartsorganisation ESA’s mission SMART-1, når det lille videnskabelige fartøj rammer Månens overflade. Fartøjet, som har udforsket Månen og samtidig testet en række nye teknologier i rumfarten, har hele tiden været dømt til at ende sine dage på den måde. Da det gik i kredsløb om Månen i november 2004, havde det kun brændstof nok ombord til at justere sin bane, ikke til at bryde fri af Månens tyngdefelt igen.

Inden for de seneste måneder er banen hævet en anelse, dels for at forlænge missionen med tre værdifulde uger, dels for at få nedslaget til at ske på det ønskede sted. ESA har valgt at nedslaget skal ske i et område, som på tidspunktet for nedslaget ikke vil være direkte oplyst af Solen, men dog tæt på grænsen mellem lys og skygge. Dermed bliver området svagt oplyst af sollys, som er reflekteret af Jorden – altså ikke måneskin, men jordskin! Det vil give teleskoper på Jorden de ideelle betingelser for at observere nedslaget – de bliver ikke blændet af Solens lys, men skal heller ikke gennemtrænge totalt mørke. Håbet er, at støvskyerne, som fartøjet hvirvler op, vil give informationer om sammensætningen af mineraler mv. på stedet.

Amatørastronomer bevæbnet med mindre teleskoper vil ikke kunne se nedslaget direkte, men muligvis indirekte. Hvis støvskyerne nemlig når op i en højde på mindst 20 km over overfladen, vil de blive oplyst af det direkte sollys og dermed være synlige for mindre teleskoper og måske endda kikkerter.

Der er en vis usikkerhed angående tidspunktet for nedslaget, fordi man ikke kender højdeforskellene for Månens overflade helt nøjagtigt.

Det mest sandsynlige tidspunkt for nedslaget er kl. 07:41 dansk tid 3. september. Det kan imidlertid være, at SMART-1 rammer en bakke under et af de to forudgående omløb, som kommer til at foregå i ganske lav højde. I så fald slutter rejsen enten kl. 02:37 dansk tid eller – mindre sandsynligt - allerede kl. 21:33 lørdag aften d. 2. september.

Overfladens nøjagtige beskaffenhed har også betydning for, om rejsen slutter med et kort, dramatisk brag eller det lille rumfartøj nærmest kommer til at slå smut eller kurre hen over overfladen et længere stykke. Det sidste er det mest sandsynlige.

I løbet af sine næsten to år i kredsløb har SMART-1 blandt andet taget en lang række knivskarpe billeder og samlet data ind om sammensætningen af mineraler i overfladen.

Måske endnu vigtigere end de videnskabelige resultater har det dog været, at fartøjet har testet en række nye teknologier, som vil komme til at præge fremtidige missioner i Solsystemet.

SMART er en forkortelse for Small Missions for Advanced Research in Technology - altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Der bliver formentligt flere SMART-missioner, derfor kaldes den nuværende SMART-1.

Den vigtigste ny teknologi i missionen er motoren. En såkaldt ion-motor, som udnytter Solens energi til at få mere ud af det medbragte brændstof. Det bliver ikke mindst en stor fordel på lange rumrejser, og især ligger det lige for at udnytte teknologien på rejser i de indre dele af solsystemet - først og fremmest til Merkur - hvor der jo er solenergi at hente i rigelig mængde.

Den eneste ulempe er, at ion-motoren ikke er nær så god som en traditionel, kemisk motor til at levere en pludselig, kraftig udladning. Ion-motoren er bedst til at levere en ganske svag, jævn kraft over lang tid. Derfor kræver det mere omtanke og planlægning at manøvrere et fartøj, der drives ved hjælp af en ion-motor.

Hele tiden under sin lange rejse, som begyndte i september 2003, er fartøjet navigeret ved hjælp af stjernekameraer fra Danmarks Tekniske Universitet.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.