Enorm gas-komet i fjern galaksehob

XMM-Newtons portræt af den kometlignende gassky.
16 juni 2006

Godt den er langt væk: Astronomerne har opdaget en komet-lignende gassky med en udstrækning på fem milliarder gange vores solsystem, der bevæger sig gennem en fjern galaksehob i høj fart. Hver time mister gas-kometen masse svarende til hele vores Sol.

Data fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s videnskabelige røntgenobservatorium XMM-Newton har afsløret et fænomen, som selv i astronomisk sammenhæng må kaldes rigtig stort: en gassky, der er tre millioner lysår i udstrækning, bevæger sig gennem en galaksehob kaldet Abell 3266 med en hastighed af 750 kilometer i sekundet. Tre millioner lysår svarer til, at gasskyen, der nærmest opfører sig som en komet, har en udstrækning på fem milliarder gange vores Solsystem.

”Både størrelsen og hastigheden af gasskyen er virkelig fantastisk. Det her er sandsynligvis en vigtig byggesten, der bliver afleveret til en af de største samlinger af galakser, som vi kender til”, siger dr. Alexis Finoguenov, lektor ved Fysisk Institut, University of Maryland, Baltimore County (UMBC) og tilknyttet Max Planck Instituttet i Tyskland.

Galaksehoben Abell 3266 indgår i en samling af galaksehobe (et såkaldt super-cluster) kaldet Horologium-Reticulum, som er et af de mest massive super-clustre på den sydlige del af himlen. Den fortsætter med at øge sin størrelse – hvilket også den nyankomne gassky er et bevis på – og vil blive en af de største koncentrationer af masse i det nære univers.

Afstanden til Abell 3266 er dog millioner af lysår, så der er ingen grund til at frygte for gasskyen på vore kanter.

Data fra XMM-Newton viser, at mødet med Abell 3266 går hårdt ud over skyen. Lige som når en komet farer gennem Solsystemet, sker der det, at materiale fra kernen bliver skrællet af og ender i halen, hvorfra det går tabt. Forskerne vurderer, at der hver time bliver tabt masse svarende til hele Solens masse.

”Det vi ser er dannelsen af strukturer i Universet i fuld aktion”, siger professor Mark Henriksen, UMBC, der er medforfatter til forskningsarbejdet.

Forskerne mener, at gasskyen holdes sammen af såkaldt mørk masse. Det vil sige masse, som astrofysikerne er overbevist om, må findes – for ellers kan ligningerne for Universets udvidelse ikke gå op – men som vi ikke kan observere og heller ikke kan forklare naturen af.

”Mørk masse er den tyngdekraft-lim, som holder gasskyen sammen. Men når skyen ræser gennem galaksehoben, opstår der en konflikt, som galaksehoben med tiden vinder, så gas fra skyens skrælles af og fordeles, sådan at den måske en dag kan blive råmateriale for dannelsen af stjerner og galakser inden for galaksehoben”, siger Mark Henriksen.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.