Billede fra Planck af et område i stjernetågen Orion

Hidtil har de processer, som fører til dannelsen af stjerner, været skjult for astronomerne bag tæpper af støv. Men et ny europæisk observatorium i rummet kan se med. Danske forskere deltager i projektet.

Nye billeder fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s rumfartøj Planck viser stjernefødsler i fuld udfoldelse. Dannelsen af nye stjerner sker indhyllet i støv, og derfor er den umulig at se med almindelige teleskoper, der registrerer synligt lys. Planck, som har udstyr udviklet af danske forskere ombord, registrerer imidlertid stråling i mikrobølgeområdet – stråling, der er i stand til at trænge gennem tæpperne af støv og give os et billede af processerne bag.

Billederne viser to forskellige lokaliteter i vores egen galakse, Mælkevejen. For det første stjernetågen Orion, som er præget af heftig aktivitet med dannelse af nye stjerner. Orion kan anes på himlen med det blotte øje som et svagt lyserødt skær. For det andet stjernebilledet Perseus, hvor aktiviteten er noget mindre.

Paradoksalt nok er meget kolde områder interessante, når man vil studere dannelse af stjerner. I midten af de kolde områder befinder der sig ekstremt koldt støv, som er på vej til at kollapse – hvilket omdanner støvet til nye stjerner. Selvom støvet er ekstremt koldt, er det alligevel lidt varmere end det tomme rum – og Planck er netop i stand til at spore meget små forskelle i temperatur, faktisk helt ned til variationer på mindre end en milliontedel grad. Det svarer til, at et instrument på Jorden skulle være i stand til at måle varmestrålingen fra en enkelt kanin på Månen.

Danske spejle ombord

Et område af stjernebilledet Perseus

Planck har dansk teknologi ombord, idet DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, har udviklet spejlene til fartøjets teleskop.

Fartøjet blev sendt op 14. maj 2009. Planck er i kredsløb om punktet L2 (Lagrange punkt 2) – et punkt 1,5 millioner km fra Jorden i modsat retning af Solen. De særlige tyngdekraftforhold i L2 tillader rumfartøjer at gå i kredsløb om punktet på samme måde, som var der tale om et stort himmellegeme med sin egen tyngdekraft. På den måde følger Planck med Jorden rundt i banen om Solen. Derved kan fartøjet kigge ud i rummet – væk fra Solen – og samtidig være i konstant radiokontakt med Jorden.

Plancks hovedformål er at måle ganske små forskelle i den kosmiske baggrundsstråling, som forskerne mener, blev udsendt i det spæde univers, ca. 380.000 år efter Big Bang. Imidlertid har observatoriet også vist sig velegnet til at studere fødslen af stjerner.