Et nyt billede af Titan

Den 14. januar 2005 brugte ESA’s Huygens-sonde 2 timer og 28 minutter på at svæve i faldskærm ned for at lande på Titan. Den sendte derefter transmissioner fra overfladen i yderligere 70 minutter, før Cassini var uden for rækkevidde.

Den 8. december samme år offentliggjorde den forenede forskergruppe deres foreløbige resultater i magasinet Nature. Nu er de efter yderligere halvandet års tålmodigt arbejde klar til at tilføje friske detaljer til deres billede af Titan.

Planetforskerne kan nu ved at matche deres computermodeller af Titan med de data, der kom retur fra sonden, visualisere Titan som en levende verden, der på mange måder er meget lig Jorden.

Huygens opdagede, at atmosfæren var mere diset end forventet på grund af tilstedeværelsen af støvpartikler - kaldet ‘aerosoler’. Nu lærer forskerne at fortolke deres analyse af disse aerosoler takket være et særligt kammer, der simulerer Titans atmosfære.

Da sonden nåede ned under 40 kilometers højde, forsvandt disen, og kameraerne kunne tage de første, tydelige billeder af overfladen. De afslørede et usædvanligt landskab, der klart viser, at der har flydt væske på overfladen, muligvis metan, som har medført erosion. Nu bliver billederne fra Cassini sammenholdt med ‘sandheden om overfladen’ fra Huygens for at undersøge, hvordan betingelserne på Titan kunne skabe dette landskab.

Mens sonden svævede nedad, blæste Titans vinde den hen over overfladen. En ny model af atmosfæren baseret på vindene afslører, at Titans atmosfære er et gigantisk transportbånd, der cirkulerer gasserne fra sydpolen til nordpolen og tilbage igen.

En foreløbig registrering af en meget lav radiobølgefrekvens (ELF) har ligeledes hensat planetforskerne i ekstase. Hvis de kan bekræfte, at der er tale om et naturfænomen, vil det give dem en mulighed for at undersøge månens undergrund, hvilket måske kan afsløre et underjordisk hav.

Huygens' rejse ned til overfladen er genstand for meget intens gransken, og der er skrevet mange artikler om emnet. Da en fejl på Cassini fratog forskerne dataene fra Doppler Wind eksperimentet (DWE), fulgte en møjsommelig analyse af de data, der var indsamlet via radioteleskoperne på Jorden, der fulgte Huygens. Teknikere og forskere havde held til at genskabe sondens tur, hvilket gav en nøjagtig vindprofil, som hjalp dem med at placere nogle af billederne og dataene fra Huygens i deres rette sammenhæng.

Nu kommer der så bekræftende beviser fra en omhyggelig analyse af mange instrumenter og tekniske følere om bord på Huygens, som føjer hidtil ukendte detaljer til sondens bevægelser på vejen mod overfladen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Jean-Pierre Lebreton, ESA Huygens Project Scientist
Email: Jean.Pierre.Lebreton @ esa.int

Jonathan Lunine, Huygens Interdisciplinary Scientist, Lunar and Planetary Laboratory, University of Arizona, USA
Email: Jlunine @ lpl.arizona.edu

Ralph Raulin, Huygens Interdisciplinary Scientist, Laboratoire de Physique et Chimie de l'Environnement, Paris, France
Email: Raulin @ lisa.univ-paris12.fr