To satellitter skal udforske Merkur på samme tid.

ESA’s videnskabelige komite har nu givet grønt lys for en europæisk-japansk mission til planeten Merkur, der kun er ganske lidt undersøgt. Dansk virksomhed udfører forstudie til missionen.

Vores viden om Merkur, den inderste planet i Solsystemet, vil blive dramatisk forøget. Det er målet med missionen BepiColombo, som gennemføres i fællesskab af den europæiske rumfartsorganisation ESA og den japanske rumfartsorganisation JAXA. Den danske rumfartsvirksomhed Terma A/S er i gang med et forstudie til, hvordan fartøjets strømforsyning kan udformes.

Merkur har kun én gang tidligere haft besøg. Nemlig af amerikanske Mariner 10, der passerede planeten tre gange i 1974-75 og sendte de eneste nærbilleder, vi har af planeten, ned til Jorden.

Den europæisk-japanske mission vil ikke lade sig nøje med nogle få passager, men gå i kredsløb om Merkur med henblik på at udforske planeten gennem mindst et år.

Ideen er at sende to satellitter i kredsløb samtidigt, hvoraf den ene skal undersøge planetens overflade, mens den anden skal undersøge magnetfeltet. ESA bliver overordnet ansvarlig for fartøjet Mercury Planetary Orbiter (MPO), der skal undersøge overfladen, mens JAXA bliver ansvarlig for Mercury Magnetospheric Orbiter (MMO), der skal undersøge magnetfeltet.

Desuden kommer missionen til at bestå af et tredje modul, Mercury Transfer Module (MTM), som bliver det fælles transportfartøj, der bringer de to videnskabelige fartøjer frem til deres mål. ESA får ansvaret for transportfartøjet.

Den danske virksomhed Terma har kontrakt med ESA om et forstudie til, hvordan fartøjets strømforsyning kan udformes. I forhold til andre missioner i Solsystemet er rejsen til Merkur speciel ved, at fartøjet kommer under stor og endda gradvist stigende påvirkning af Solens tyngdekraft under sin rejse. Det betyder, at mens andre missioner næsten ikke kan få nok fart på i bestræbelserne på at nå ud til deres fjerne mål, gælder det om at holde BepiColombo nede i hastighed.

Fartøjet skal drives med en såkaldt ion-motor, som er langt mere brændstoføkonomisk end de kemiske motorer, der normalt bruges i rumfartøjer og satellitter. Blandt andet brugte ESA en ion-motor til at drive rumfartøjet Smart-1, der efteråret 2006 afsluttede en langvarig udforskning af Månen. Ideen er at man via solpaneler henter energi fra Solen – som fås i rigelig mængde på Merkur-missionen – og derved kun behøver at medbringe en langt mindre mængde brændstof.

Men forudsætningen for, at motoren fungerer, er, at en strømforsyning gør energien fra solpanelerne tilgængelig for den. Til tidligere ESA missioner har Terma udviklet en strømforsyning, som automatisk indretter sig på ændringer i omgivelserne for satellitten. Det er denne teknologi, der vil blive brugt som udgangspunkt for at løse de tilsvarende opgaver på missionen til Merkur (læs også artiklen ”Dansk rumvirksomhed laver Merkur-studie”, klik på linket ude til højre).

Med godkendelsen fra ESA’s videnskabelige komite kan projektet nu gå ind i den egentlige udviklingsfase. Målet er at sende fartøjet op i august 2013. Herefter skal BepiColombo bruge seks år på at nå frem til Merkur.