Europæisk løft til dansk rumforskning

Sprites can be filmed by cameras
Optagelse af kæmpelyn - fotograferet fra bjergtop.
8 september 2011

Danske rumforskere og virksomheder er langt med pakke af instrumenter, der skal studere gigantiske lyn, som kan have betydning for klimaet. Pakken bliver monteret på den internationale rumstation (ISS). Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen kan måske få en rolle i projektet.

”Det bliver den største danske satsning i rummet siden Ørsted-satellitten,” konstaterer Carsten Jørgensen, direktør for Terma Space.

Med planlagt opsendelse i slutningen af 2014, alternativt begyndelsen af 2015, skal en pakke af instrumenter anbringes ombord på den internationale rumstation (ISS). Instrumenterne skal studere gådefulde, gigantiske lyn, der skyder fra tordenskyerne op mod rummet, og som muligvis har betydning for klimaet. Set fra jorden er lynene skjult af skyerne. Der er udført studier af lynene ved hjælp af kameraer anbragt på bjergtoppe, men fra rumstationen, der har helt fri udsigt til lynene fra sin bane i ca. 400 kilometers højde, er mulighederne langt bedre.

Instrument-pakken, der bærer navnet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor), er bestilt af den europæiske rumfartsorganisation ESA, men det er forskere fra DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, der har fået ideen. DTU Space har også ansvaret for konstruktionen af et af nøgleinstrumenterne i pakken, mens det er danske Terma Space, der har det overordnede ansvar for at bygge hele ASIM.

”Det vi stolte af, for det er første gang en virksomhed, der ikke er tysk, italiensk eller fransk, får det overordnede ansvar for en leverance til ESA,” siger Carsten Jørgensen.

Otte andre danske virksomheder og en enkelt italiensk bliver desuden leverandører til ASIM.

I sagens natur kan den videnskabelige leder af projektet, afdelingsleder Torsten Neubert, DTU Space, ikke forudsige, hvad observationerne til sin tid vil vise:

”De gigantiske lyn blev opdaget ved et tilfælde af en amerikansk studerende, der skulle teste et nyt kamera for sin professor. Vi ved, at lynene kan skyde fra skyer i ca. 20 kilometers højde helt op til 90 kilometers højde, og at både partikler og energi derved kan blive spredt over et stort område. Men om det for eksempel har betydning for klimaet og i så fald hvordan, kan vi ikke sige noget om endnu,” siger Torsten Neubert.

Præsentationen af projektet sker på et velbesøgt offentligt møde i Tycho Brahe Planetariet, København. Med i panelet sidder også Andreas Mogensen, der i 2009 som den første dansker blev optaget i ESA’s astronautkorps. Sammen med fem kolleger, der blev optaget i korpset på samme tidspunkt, har han nu gennemført grundtræningen som astronaut og er dermed klar til missioner i rummet.

Ifølge Torsten Neubert og Carsten Jørgensen kunne det være en oplagt opgave for Andreas Mogensen at fotografere de gigantiske lyn fra rumstationens observationspost ISS Cupola samtidig med, at ASIM udfører sine målinger.

”Det kunne være en spændende opgave, men det er endnu for tidligt at sige, hvilken mission, jeg vil få, og hvornår,” kommenterer Andreas Mogensen.

”Den første af os på det nye hold, italienske Luca Parmitano, kommer i rummet i 2013 på en mission til ISS. Vi håber, at det bliver muligt, at en af os kommer af sted hvert år derefter.”

Uanset om Andreas Mogensen får en rolle i forbindelse med ASIM, vil projektet være et markant løft til dansk rumforskning, understreger Inge Mærkedahl, direktør for Forsknings- og Innovationsstyrelsen:

”Danmark har bidraget med 1 procent af programmerne på ISS siden starten. Det har vi dels gjort, fordi vi gerne ville støtte rumstationen, som er det største internationale samarbejdsprojekt i fredstid, og dels fordi vi gerne ville bidrage til udviklingen af Europas indsats på området. Men danske rumforskere og virksomheder har i høj grad også udnyttet de muligheder, som ISS giver,” siger Inge Mærkedahl og tilføjer:

”Jeg håber, at både ASIM-projektet og Andreas Mogensens arbejde som astronaut vil være med til at vække nysgerrighed hos især de unge. Vi har brug for, at flere unge begynder at interessere sig for naturvidenskab.”

I samarbejde med ESA, DTU Space og de øvrige leverandører skal Terma Space nu bygge ASIM færdigt. Opsendelsen til sin tid vil formentlig ske enten med en japansk eller en amerikansk løfteraket. Instrumentpakken vil blive monteret på ydersiden af rumstationens europæiske forskningsmodul Columbus. Efter alt at dømme vil ASIM derefter kunne forblive i drift i hele den resterende del af rumstationens levetid. Parterne bag ISS har foreløbigt givet hinanden håndslag på at drive stationen indtil 2020.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.