Europas ubemandede rumskib koblet til ISS
ESA PR 20-2008. Det 19 tons tunge ubemandede rumskib manøvrerede fra en venteposition 39 km bag den 275 tons tunge rumstation, og i de næste 4 timer nærmede det sig trinvis, med stop for kontrol ved et antal referencepunkter undervejs. Ved hjælp af relativ GPS (dvs. sammenligning mellem data indsamlet af GPS-modtagere på ATV og ISS) beregnede fartøjet automatisk sin egen position, og tæt på brugte det videometre rettet mod rumstationen til at bestemme sin egen afstand og orientering i forhold til målet.
Sidste del af tilnærmelsen skete godt 340 km over det østlige Middelhav, ved en relativ hastighed på 7 cm/s, og med en nøjagtighed på under 10 cm, samtidig med at fartøjet og rumstationen var i kredsløb ved en fart på ca. 28000 km/t. Klokken 14:45 GMT blev Jules Verne's docking-adapter grebet af docking-porten i agterenden af det russiske Zvezda-servicemodul. Sammenkoblingen var fuldført, da krogene lukkede sig kl. 14:52 GMT.
Første automatiske sammenkobling
Det er allerførste gang i historien, at der er gennemført en fuldautomatisk sammenkobling, der nøje overholder de meget strenge sikkerhedskrav, som bemandet rumfart stiller. Hele tilnærmelses- og sammenkoblingsfasen blev styret af computerne ombord på forsyningsfartøjet, under tæt overvågning af holdene fra ESA, CNES (det franske rumagentur) og Astrium (hovedleverandøren) på ATV-kontrolcenteret i CNES Toulouse (Frankrig), og af ISS-mandskabet i Zvezda-modulet. I tilfælde af noget unormalt kunne begge parter udløse forprogrammerede manøvrer for at holde positionen, vende tilbage til det foregående referencepunkt eller trække sig tilbage til sikker afstand.
ATV-fartøjets manøvrer blev også overvåget af dets eget selvstændige overvågnings- og sikkerhedsmodul (Monitoring & Safing Unit - MSU), der bruger et særskilt sæt sensorer og computere til at kontrollere, at tilnærmelsesmanøvren forløber på sikker vis. Ved alvorlige afvigelser ville MSU-enheden have kunnet overtage kommandoen og beordre en afvigemanøvre (Collision Avoidance Manoeuvre - CAM) ved hjælp af specialudviklede avionics-kæder og styredyser.
Men alle operationer gik glat, så der blev ikke brug for nogen af disse sikkerhedsmanøvrer under eftermiddagens tilnærmelse og sammenkobling.
Jules Verne blev opsendt 9. marts i år af en Ariane 5-raket fra den europæiske rumbase i Kourou, Fransk Guyana. Tre dage efter gav den en vellykket demonstration af sin evne til automatiske afvigeoperationer og blev frigivet til operationer tæt på ISS. Derefter flyttede rumskibet til et parkeringskredsløb under rumfærgen Endeavours besøg på ISS. Inden dagens sammenkobling havde Jules Verne 29. og 31. marts udført to generalprøver, hvor den nærmede til en afstand af 11 m fra stationen.
Ny fragttjeneste
Nu hvor Jules Verne er sammenkoblet med rumstationen, vil fartøjet fungere som ekstramodul på ISS i omkring fire måneder. Astronauterne vil gå ind i fragtfartøjets trykmodul og hente de 1.150 kg tør last, bl.a. mad, tøj og udstyr – plus to af Jules Vernes originale, håndskrevne manuskripter og en illustreret udgave af hans roman “Rejsen til månen” fra det 19. århundrede. Desuden vil de pumpe 856 kg brændstof, 270 kg drikkevand og 21 kg ilt over i Zvezdas tanke.
ATV-fartøjet laster ca. tre gange så meget som de russiske Progress-fartøjer, men på denne mission er det meste faktisk brændstof til ATV'ens egne motorer. Brændstoffet skal bruges ved periodiske reboost-manøvrer, der skal bringe rumstationen op i en højere bane for at kompensere for den naturlige sænkning af banen, der skabes af atmosfærens træk. Hvis det bliver nødvendigt, kan ATV'en også yde redundant attitudekontrol til rumstationen eller endda udføre undvigemanøvrer for at bringe stationen i sikkerhed for potentielt farligt rumskrot. Indtil videre er den første af Jules Verne-fartøjets reboost-manøvrer planlagt til 21. april.
Flere oplysninger:
ESA Media Relations Office
Communication and Knowledge Department
Tlf.: + 33 1 5369 7299
Fax: + 33 1 5369 7690
