ESA title
Cassini-krateret har en diameter på 57 km. Det ligger i kanten af bassinet Mare Imbrium. Krateret er delvis oversvømmet af lava lige som bassinet uden for. De tre mindre kratere – to inden for og et uden for – er opstået efter lava-oversvømmelsen.
Agency

Flotte månebilleder med dansk bidrag

20/06/2005 720 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Præcise danske stjernekameraer er forudsætningen for skarpe billeder af Månen, som strømmer ned fra ESA’s mission SMART-1

Den europæiske rumfartsorganisation ESA’s fartøj SMART-1 er for alvor begyndt at stille skarpt på Månen. Billedet her – af Cassini-krateret i Mare Imbrium – er en af perlerne i den nye samling. De skarpe billeder er mulige takket være stjernekameraer udviklet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Kameraerne kigger ud i rummet, hvor de måler stjernekonstellationerne fire gange i sekundet. På den måde kender rumfartøjet hele tiden sin position og orientering i rummet.

”Stjernekameraerne skal sikre, at teleskoperne ombord peger helt nøjagtigt mod de formationer på Månens overflade, som videnskabsfolkene udpeger. Manøvren er ikke triviel, da Månens overflade suser forbi neden under rumfartøjet. Det vil sige, at teleskoperne skal dreje for at følge med målet samtidig med, at der ikke må rystes for ikke at ødelægge den helt uovertrufne billedkvalitet”, siger projektleder John Leif Jørgensen, Ørsted-DTU.

SMART er en forkortelse for Small Missions for Advanced Research in Technology - altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Der bliver formentligt flere SMART-missioner, derfor kaldes den nuværende SMART-1.

Den vigtigste ny teknologi i missionen er motoren. En såkaldt ion-motor, som ESA mener vil fungere langt bedre end de kemiske motorer, der traditionelt bruges i rumfartøjer og satellitter. Motoren kan nøjes med en meget lille mængde brændstof, fordi den udnytter Solens energi til at få mere ud af brændstoffet. Det bliver ikke mindst en stor fordel på lange rumrejser, og især ligger det lige for at udnytte teknologien på rejser i de indre dele af solsystemet - først og fremmest til Merkur - hvor der jo er solenergi at hente i rigelig mængde.

Den eneste ulempe er, at ion-motoren ikke er nær så god som en kemisk motor til at levere en pludselig, kraftig udladning. Ion-motoren er bedst til at levere en ganske svag, jævn kraft over lang tid. SMART-1 blev kun accelereret med 0,2 millimeter per sekund per sekund på sin vej ud til Månen.

Derfor kræver det væsentlig mere omtanke og planlægning at manøvrere et fartøj, der drives ved hjælp af en ion-motor. En kritisk fase i missionen var, da SMART-1 skulle skifte fra at være i kredsløb om Jorden til at gå i kredsløb om Månen.

Hele tiden under den lange rejse, som begyndte i september 2003, er fartøjet navigeret ved hjælp af stjernekameraerne fra DTU.

”Stjernekameraernes nøjagtighed kom virkelig på prøve, da de skulle pege et af SMART-1’s teleskoper lige mod det astronomiske teleskop placeret på Pico del Teide på Tenerife, så de to teleskoper kunne kommunikere ved hjælp af laser – en metode, der er nødvendig, hvis man vil tale med en kommende besætning på en mission til Mars”, forklarer John Leif Jørgensen.

Den næste prøve kom så, da SMART-1 endelig var kommet ned i lav bane om Månen og kunne begynde at fotografere overfladen.

”Billederne fra Månens overflade overstiger alt, hvad der er set hidtil”, mener John Leif Jørgensen.

Ud over at udforske Månen skal SMART-1 udpege områder, der er velegnede for landinger. Projektet bliver måske en forløber for oprettelsen af en bemandet base på Månen.

Related Links