ESA title
Ekspeditonens rute
Agency

Følg danske Thea på Svalbard

15/08/2007 279 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Ingeniørstuderende Thea Falkenberg vandt ESA’s konkurrence om et forskningsprojekt, der kan udføres på Svalbard og medvirke til at forberede en mission til Mars. Hver dag blogger hun om sine oplevelser blandt isbjørne, finhvaler og arktiske vulkanske klippeformationer.

Allerede samme aften de ankom til den norske øgruppe, så deltagerne i en ny ESA-ekspedition det imponerende syn af en finhval.

Det fremgår af den daglige blog, som den danske ingeniørstuderende Thea Falkenberg skriver under ekspeditionen, der startede 12. august og fortsætter til 26. august 2007. Ekspeditionen hedder AMASE - Arctic Mars Analog Svalbard Expedition. Det vil sige en ekspedition, hvor man udnytter de ligheder, der er mellem forholdene på Mars og på Svalbard, til at udføre forskning, der er relevant for fremtidige missioner til Mars.

Svalbard
Svalbard

I forbindelse med ekspeditionen reserverede ESA en enkelt plads til en europæisk studerende og udskrev en konkurrence om at komme med det bedste forslag til et projekt. Thea Falkenbergs vinderprojekt tager udgangspunkt i samme type små magneter, der bruges på nogle af de seneste amerikanske rumsonder landsat eller på vej til Mars. Senest blev sonden Phoenix sendt op i sidste uge. Phoenix, der ventes at lande på Mars foråret 2008, er forsynet med små magneter udviklet på Københavns Universitet. Magneterne bruges til at indfange prøver af støv til nærmere analyse.

Allerede på første dag var ekspeditionen på en vandretur i landskabet som forsmag på de strabadser, der venter.

”Jeg indsamlede et ton sten (mest små) inklusive marmor, som jeg syntes var fascinerende, fordi den klare hvide farve står markant frem på baggrunden af sorte og grønne vulkanske klipper”, skriver Thea Falkenberg i sin blog, hvor hun også konstaterer, at Svalbard er karakteriseret ved at have flere isbjørne – ca. 5.000 – end mennesker – ca. 3.000.

Bloggen, som Thea skriver på engelsk, bliver opdateret hver dag, mens ekspeditionen står på.

Related Links

Related Links