Debut. Det første billede fra COROT.

Den europæiske mission COROT, som har deltagelse af forskere ved Aarhus Universitet, er nu klar til at studere ”stjerne-skælv” og lede efter planeter omkring andre stjerner end Solen

Natten mellem 17. og 18. januar 2007 blev beskyttelsesdækslet over teleskopet ombord på den europæiske videnskabelige satellit COROT fjernet. Dermed så det nye observatorium i rummet for første gang lys fra stjerner.

Det første billede, der viser et udsnit af himlen ved stjernebilledet Orion, demonstrerer, at teleskopet er i stand til at levere lige så gode billeder som forudsat i computer-simuleringer.

COROT (Convection Rotation and planetary Transits) blev sendt op 27. december 2006 fra rumbasen i Baikonur, Kasakhstan. Missionen skal studere 120.000 stjerner og lede efter jordlignende planeter omkring dem.

Projektet ledes af den franske rumfartsorganisation CNES, mens den europæiske rumfartsorganisation ESA er partner. Andre partnere er Østrig, Spanien, Tyskland, Belgien og Brasilien.

Samtidig har projektet stor dansk interesse, idet et forskerhold ledet af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, er blandt verdens førende inden for en af de to videnskabelige opgaver, COROT skal løse. Det drejer sig om studierne af såkaldte stjerneskælv. Det har længe været kendt, at Solens overflade med jævne mellemrum vibrerer – omtrent som ved et jordskælv. Ligesom jordskælv er den vigtigste kilde til viden om forholdene i Jordens indre, er stjerneskælv en enestående mulighed for at få information om stjernernes indre.

Inden for de senere år er det lykkedes forskerne at observere tilsvarende skælv på mere end ti andre stjerner. COROT ventes at mangedoble det tal, og de århusianske forskere står naturligvis på spring for at udnytte resultaterne.

I den indledende fase er teleskopet vendt bort fra centrum af vores egen galakse Mælkevejen. Denne indstilling bliver fastholdt indtil april måned, hvor Solens stilling betyder, at observationerne bliver forstyrret af sollys. Til den tid vil COROT blive vendt 180 grader, så teleskopet peger direkte mod Mælkevejens centrum.

Udover at studere stjerneskælv skal observatoriet også afsløre såkaldte exo-planeter – det vil sige planeter i andre solsystemer. Den første af slagsen, 51 Pegasi b, blev fundet i 1995. Siden er der fundet over 200 flere. Langt de fleste er såkaldt ”varme Jupiter-planeter”. Det vil sige gigantiske gas-planeter, som er i kredsløb tæt ved deres moder-stjerne.

Årsagen til, at man især har fundet denne type planeter er, at deres store størrelse plus tæthed til stjernen betyder, at de dæmper stjernens lys ganske meget, når de passerer hen forbi stjernen. Det giver et fald i stjernens lys, som det har været muligt at detektere fra observatorier på Jorden.

COROT vil blandt andet benytte sig af samme metode, men instrumentet ombord er så fintfølende, at et fald på blot 1:100.000 i intensiteten af en stjernes lys kan registreres. Det betyder, at ikke kun store gas-planeter, men også mindre, faste planeter kan afsløres. Rumteleskopet vil formentligt blive i stand til at afsløre faste planeter, der blot er nogle få gange større end Jorden – måske endnu mindre.