Første data fra Mars-radar

9 august 2005

ESA PR 38-2005. Radar, som blandt andet skal lede efter vand i Mars’ undergrund, har lagt ud med at undersøge planetens overflade og ionosfære. Resultaterne bekræfter, at forskerne har fået et nyt, stærkt værktøj i hænderne.

Radaren MARSIS, som for nylig blev taget i brug af ESA’s fartøj Mars Express efter en vellykket udfoldning af tre bomme, er nu begyndt at levere de første videnskabelige data. I første omgang har instrumentet undersøgt Mars’ overflade og ionosfære. Resultaterne passer godt med den hidtidige viden. Det giver grund til at tro, at instrumentet er pålideligt og dermed vil levere data af høj kvalitet, når det nu begynder at indsamle data om undergrunden. Blandt andet vil det være interessant af se, om der gemmer sig vand i planetens undergrund, og i det hele taget ønsker forskerne at kende geologien i undergrunden.

“Vi skal nu være sikre på, at vi tydeligt identificerer de ekkoer, der kommer fra undergrunden. Og for at kunne det skal vi omhyggeligt screene alle data og sikre os, at signaler, der kunne fortolkes som kommende fra forskellige undergrundslag, faktisk ikke stammer fra uregelmæssigheder på overfladen. Det vil holde os beskæftiget i nogle uger frem”, siger professor Giovanni Picardi, Principal Investigator for MARSIS, fra Roms universitet La Sapienza.

MARSIS kan fungere ved forskellige frekvensbånd. Lavere frekvenser egner sig bedst til undersøgelser af undergrunden, og de højeste frekvenser anvendes til undersøgelser i lave dybder, mens alle frekvenser er velegnede til undersøgelse af overfladen og ionosfæren.

“Under testen afprøvede vi alle transmissionsmåderne og optimerede radarens præstation omkring Mars”, siger Giovanni Picardi. “Siden vi begyndte de videnskabelige observationer, har vi modtaget meget tydelige overfladeekkoer, og de første angivelser vedrørende ionosfæren”.

Ved anvendelse af de lavere frekvenser har MARSIS undersøgt de nordlige flade områder mellem 30° og 70° breddegrad og ved alle længdegrader. “Vi er yderst tilfredse med radarens funktion. Faktisk matcher de hidtidige målinger de eksisterende modeller af topografien på Mars næsten perfekt”, siger professor Picardi.

Den første dataanalyse koncentrerer sig om flade områder, fordi lagene i undergrunden her i princippet er lettere at identificere. “Da radaren tilsyneladende fungerer så godt i forbindelse med overfladen, har vi god grund til at tro, at radiobølgerne også forplanter sig korrekt under overfladen”, tilføjede Picardi.

De første målinger af ionosfæren udført af MARSIS har ligeledes givet interessante foreløbige resultater. Radaren svarer direkte på antallet af ladede partikler i ionosfæren. Det er ind imellem et højere tal end forventet.

“Vi er i gang med at analysere dataene for at finde ud af, om dette skyldes pludselig øget solaktivitet, som den der forekom den 14. juli, eller om vi er nødt til at lave nye hypoteser. Det kan kun yderligere analyser fortælle os”, sagde Jeffrey Plaut, co-Principal Investigator, NASA Jet Propulsion Laboratory, i Pasadena, USA.

For yderligere oplysninger:

Giovanni Picardi,
MARSIS Principal Investigator, INFOCOM Dept. - fra Roms
universitet “La Sapienza”
picar@infocom.uniroma1.it

Jeffrey Plaut
MARSIS co-Principal Investigator, NASA/JPL
plaut@jpl.nasa.gov

Roberto Seu,
MARSIS Instrument Manager og SHARAD Team Leader, INFOCOM Dept. -fra Roms universitet “La Sapienza”
roberto.seu@uniroma1.it

Agustin Chicarro
ESA, Mars Express Project Scientist
Agustin.chicarro@esa.int

Fred Jansen,
ESA, Mars Express Mission Manager
fjansen@rssd.esa.int

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.