Illustration af exo-planet, der passerer foran moderstjernen.

Satellitten COROT, der blandt andet skal finde planeter i andre solsystemer, er kommet forrygende fra start. Forskere fra Aarhus Universitet er med i satellittens videnskabelige bagland.

Blot to måneder efter de videnskabelige observationer begyndte, kunne forskerne bag den ny satellit offentliggøre det første fund af en planet i et andet solsystem. Det kaldes også en exo-planet. Imidlertid var det ikke så meget selve fundet af planeten, der begejstrede forskerne, men derimod den meget høje kvalitet af satellittens data.

”Selvom de data, vi nu kan præsentere, endnu kun er rådata, er de enestående”, siger Malcolm Fridlund, videnskabelig medarbejder i den europæiske rumfartsorganisation ESA.

”Det viser, at instrumenterne ombord virker endnu bedre, end vi havde forventet. I nogle tilfælde op til ti gange bedre. Det kan få en enorm betydning”.

Begejstringen knytter sig til, at en yderligere finindstilling af instrumenterne sammen med mere omfattende bearbejdning af resultaterne vil gøre det muligt at finde exo-planeter, der er langt mindre end den meget store gas-planet, som nu er fundet. Måske endda faste planeter på størrelse med Jorden. I så fald vil den type planeter være et oplagt mål for senere missioner, der skal lede efter liv andre steder i Universet.

COROT (Convection Rotation and planetary Transits) blev sendt op 27. december 2006 fra rumbasen i Baikonur, Kasakhstan. Missionen skal studere 120.000 stjerner og lede efter jordlignende planeter omkring dem.

Projektet ledes af den franske rumfartsorganisation CNES, mens ESA er partner. Andre partnere er Østrig, Spanien, Tyskland, Belgien og Brasilien.

Samtidig har projektet stor dansk interesse, idet et forskerhold ledet af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, er blandt verdens førende inden for en af de to videnskabelige opgaver, COROT skal løse. Det drejer sig om studierne af såkaldte stjerneskælv. Det har længe været kendt, at Solens overflade med jævne mellemrum vibrerer – omtrent som ved et jordskælv. Ligesom jordskælv er den vigtigste kilde til viden om forholdene i Jordens indre, er stjerneskælv en enestående mulighed for at få information om stjernernes indre.

Varm gas-gigant

Når planeten passerer, sker der et fald i stjernens lys.

Inden for de senere år er det lykkedes forskerne at observere tilsvarende skælv på mere end ti andre stjerner. COROT ventes at mangedoble det tal, og de århusianske forskere står naturligvis på spring for at udnytte resultaterne.

Udover at studere stjerneskælv skal observatoriet afsløre exo-planeter. Den første blev opdaget kort efter, satellitten var kørt ind og kunne påbegynde sit videnskabelige arbejde. Planeten, der nu har fået navnet COROT-Exo-1b, er en såkaldt varm gas-gigant. Den har en radius 1,78 gange større end vort eget solsystems gas-gigant Jupiter. COROT-Exo-1b kredser om en gul dværgstjerne, der minder om Solen, med en omløbstid på kun 1,5 dage. Stjernen befinder sig i stjernebilledet Enhjørningen og er ca. 1.500 lysår fra os.

Planeten er fundet ved at registrere det fald i intensitet, som lyset fra moderstjernen undergår, når planeten passerer ind foran stjernen.