Første smugkig på universets barndom

Den europæiske rumfartsorganisations ESA’s fartøj Planck, der skal indfange strålingen fra det tidlige univers, har leveret den første smagsprøve på, hvad instrumenterne ombord er i stand til. Planck begyndte sine observationer 13. august 2009 og gennem de følgende to uger udførtes et studie, som primært skulle bruges til at finindstille instrumenterne, men som ikke desto mindre har givet lovende resultater. For et udsnit af himlen har Planck kortlagt den såkaldte kosmiske baggrundsstråling – og vist variationerne i strålingen mest hidtil uset nøjagtighed. Det lover godt for den videre mission.

Planck har dansk teknologi ombord, idet DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, har udviklet spejlene til fartøjets teleskop.

Fartøjet blev sendt op 14. maj 2009. Planck er i kredsløb om punktet L2 (Lagrange punkt 2) – et punkt 1,5 millioner km fra Jorden i modsat retning af Solen. De særlige tyngdekraftforhold i L2 tillader rumfartøjer at gå i kredsløb om punktet på samme måde, som var der tale om et stort himmellegeme med sin egen tyngdekraft. På den måde følger Planck med Jorden rundt i banen om Solen. Derved kan fartøjet kigge ud i rummet – væk fra Solen – og samtidig være i konstant radiokontakt med Jorden.

Plancks instrumenter kan måle ganske små forskelle i den kosmiske baggrundsstråling, som forskerne mener, blev udsendt i det spæde univers, ca. 380.000 år efter Big Bang. Fartøjet er i stand til at registrere variationer i baggrundsstrålingen på mindre end en milliontedel grad. Det svarer til, at et instrument på Jorden skulle være i stand til at måle varmestrålingen fra en enkelt kanin på Månen.

Efter at det indledende studie over to uger nu er vel overstået, er Planck gået ind i den regulære arbejdsperiode, som skal vare i mindst 15 måneder. Allerede efter seks måneder vil forskerne have data nok til det første kort over hele himlen.