Fri passage gennem arktisk farvand

Isdækket i Arktis september 2007.
24 september 2007

Baseret på satellitoptagelser kan forskere ved Danmarks Rumcenter DTU påvise, at isen i havet ved Arktis er svundet endnu mere ind, end prognoserne havde forudset. For første gang, siden satellitmålingerne begyndte i 1978, er nordvestpassagen nord om Canada sejlbar.

Den del af havets overflade ved Arktis, som er dækket af is, er skrumpet til sit hidtil mindste areal siden målinger fra satellit blev indledt for næsten 30 år siden. Dermed er den såkaldte nordvestpassage, der løber fra farvandet mellem Grønland og Canada, nord om Canada helt til Beringstrædet mellem Alaska og Sibirien, for første gang sejlbar.

Billedet her er en mosaik af næsten 200 billeder, som blev hentet ned fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s miljøsatellit Envisat i begyndelsen af september i år. Den mørkegrå farve repræsenterer isfrie områder, mens den grønne viser is.

”Det isdækkede område er skrumpet til ca. 3 millioner kvadratkilometer. Det er ca. 1 million kvadratkilometer mindre end de hidtidige lavpunkter i 2005 og 2006. De seneste ti år er isdækket skrumpet med ca. 100.000 kvadratkilometer om året i gennemsnit, så en skrumpning på 1 million kvadratkilometer på et enkelt år er ekstremt”, siger lektor Leif Toudal Pedersen, Danmarks Rumcenter DTU.

”Det tænder bestemt en advarselslampe om, at sommerens isdække kan være forsvundet meget hurtigere, end vi havde regnet med, og om, at vi har akut brug for at forstå de processer, der forårsager skrumpningen, bedre”.

Isdækket i de arktiske havområder følger en naturlig cyklus, hvor isen breder sig over et større område i løbet af vinteren og skrumper om sommeren. Men siden målinger fra satellit blev indledt i 1978, er der samlet set blev mindre is hvert år – og i et accelererende tempo.

Den mest direkte rute gennem arktisk farvand fra Atlanterhavet til Stillehavet er den såkaldte nordvestpassage nord for Canada (vist i mosaikbilledet som en orange linie). Passagen var fuldt sejlbar i begyndelsen af september, mens nordøstpassagen (den blå linie) langs Sibiriens kyst kun var delvist blokeret. Indtil for nylig havde man ventet, at nordvestpassagen aldrig ville blive sejlbar, selv ikke om sommeren, på grund af tætpakket is, der var i stand til at overleve gennem flere år. Men ifølge Leif Toudal Pedersen kan dette års ekstreme begivenhed være et tegn på, at passagen meget vel kan blive åben, før nogen havde forventet det.

Det hidtidige lavpunkt var sommeren 2005, da isen dækkede et område på ca. 4 millioner kvadratkilometer – men her var nordvestpassagen fortsat lukket.

Polarområderne er følsomme indikatorer for klimaforandringer. FN’s klimapanel IPCC har forudsagt, at havet ved Arktis kan være isfrit om sommeren i 2070 på grund af de stigende temperaturer. Andre forskere mener, at det kan være en realitet allerede i 2040.

Da isdækket har en lys overflade, reflekterer det hovedparten af den solenergi, som rammer det, tilbage ud i rummet. Når isen smelter, rammer solenergien i stedet det mørke hav og bliver reflekteret i langt mindre grad. Dermed varmes havet op. Det gør det endnu vanskeligere for ny is at blive dannet.

Arktis er et af de vanskeligst tilgængelige områder på Jorden. Derfor har det været vanskeligt at få data for isdækket, før man fik satellitter. ESA har stillet satellitdata til rådighed for forskerne gennem mere end 20 år. I øjeblikket bidrager ESA til det internationale polarår (IPY) – et internationalt forskningsprogram, der både omfatter Arktis og Antarktis.

Siden 2006 har ESA støttet Polar View, et satellitbaseret forskningsprogram rettet mod Arktis og Antarktis.

I 2009 vil ESA opsende satellitten CryoSat-2, som skal følge udviklingen i Jordens isdækket tæt og dermed kaste nyt lys over mekanismerne bag.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.