• → European Space Agency

      • Space for Europe
      • Space News
      • Space in Images
      • Space in Videos
    • About Us

      • Welcome to ESA
      • DG’s blog
      • For Member State Delegations
      • Business with ESA
      • Law at ESA
      • ESA Exhibitions
      • ESA Publications
      • Careers at ESA
      • ESAshop
    • Our Activities

      • Space News
      • Observing the Earth
      • Human and Robotic Exploration
      • Space Transportation
      • Navigation
      • Space Science
      • Space Engineering & Technology
      • Operations
      • Telecommunications & Integrated Applications
      • Preparing for the Future
    • Careers at ESA

    • For Media

      • Media
      • ESA TV
      • Videos for professionals
      • Photos
    • For Educators

    • For Kids

    • ESA

    • Danmark

    • ESA i tekst og tal
    • Pressemeddelelser
    • Services
    • RSS feeds

    ESA > ESA in your country > Denmark

    God start på månerejse

    Fra affyringen natten til søndag
    29 september 2003

    Videnskabeligt rumfartøj med stor dansk medvirken blev sendt op natten til 28. september. Alt gik godt

    Europa er på vej mod Månen. Satellitten SMART-1 fra den europæiske rumfartsorganisation ESA fik i weekenden en perfekt start på sin rejse.

    Ombord har rumfartøjet stjernekameraer udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, ligesom den danske virksomhed Terma A/S har bidraget til skabelsen af fartøjet (læs artiklerne "Guld til Månen i dansk udstyr" og "Danske test før mission til Månen", klik på links ude til højre).

    SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology. Altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Blandt andet anvendes en helt ny motortype, en såkaldt ion-motor (læs artiklen "Først Månen, så det ydre rum").

    Der bliver formentlig flere SMART-missioner, derfor kaldes denne for SMART-1.

    SMART-1 var en af tre passagerer ombord på en Ariane 5 løfteraket, som blev opsendt fra den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana klokken 01.14 dansk tid 28. september.

    42 minutter efter opsendelsen var alle tre satellitter blevet frigjort korrekt i en midlertidig bane. Det højeste punkt i denne bane ligger tæt på den bane 36.000 km. over Jorden, hvor det er muligt for en satellit at følge Jordens rotation, så den holder sig over samme punkt på Jorden.

    Mens de to andre satellitter netop skal manøvrere sig frem mod en sådan geostationær placering, er den nuværende højde over Jordens overflade kun et lille skridt på vejen for SMART-1.

    Artist's impression of SMART-1 ion engine
    Grafik af ion-motoren

    Rumfartøjet har udfoldet sine solcelle-paneler, som blandt andet skal forsyne ion-motoren med strøm. Desuden underkastes de forskellige systemer ombord på SMART-1 diverse indledende kontrol, som forventes afsluttet 4. oktober. Når procedurerne har godtgjort, at systemerne virker, vil selve ion-motoren blive aktiveret. Dermed bliver det muligt at begynde at hæve SMART-1's bane.

    I første omgang skal motoren bruges til at hæve det laveste punkt på den bane, som rumfartøjet bevæger sig ad. I løbet af ca. 80 dage vil det laveste punkt blive hævet fra 750 til 20.000 km. Dermed vil SMART-1 være i sikkerhed oven over de strålingsbælter, der omgiver Jorden.

    Derefter gælder det om at få hævet det højeste punkt på rumfartøjets bane. Når SMART-1 når op i en afstand fra Jorden på 200.000 km vil fartøjet modtage betydelige "træk" på grund af Månens tyngdekraft, hver gang det passerer.

    Sidst i december 2004 samt sidst i januar og sidst i februar 2005 skal SMART-1 foretage tre manøvrer, hvor Månens tyngdekraft udnyttes til at fange fartøjet ind, så det skifter fra at være i kredsløb om Jorden til at gå i kredsløb om Månen.

    Derefter skal motoren skifte rolle. Fra at accellerere SMART-1 skal den virke bremsende, så kredsløbet om Månen gradvist bliver tættere på vores nabo.


    SMART-1 scanning the Moon's surface
    SMART-1 skal skanne Månens overflade

    I april 2005 vil fartøjet begynde sit egentlige videnskabelige arbejde, som går ud på at indsamle et væld af nye oplysninger om Månen. Herunder især om Månens geologi og teorien om, at Månen er et "barn" af Jorden, dannet ved et sammenstød mellem Jorden og et andet stort himmellegeme.

    Som lederen af ESA's teknologiprogrammer, danske Niels E. Jensen, sagde, da SMART-projektet blev præsenteret for dansk presse i august:

    "Projektet svarer til at vi sendte 1.000 geologer til Månen".

    Din bedømmelse

    Antal sidehenvisninger

    Del

    • Currently 0 out of 5 Stars.
    • 1
    • 2
    • 3
    • 4
    • 5
    Rating: 0/5 (0 votes cast)

    Thank you for rating!

    You have already rated this page, you can only rate it once!

    Your rating has been changed, thanks for rating!

    230
    Tweet
    • Mere information
    • Looking at the Moon
      • SMART-1
      • Mere på internettet
      • SMART-1 launch accreditation form
      • Arianespace
      • Læs også
        • Danske test før mission til Månen
          • Guld til Månen i dansk udstyr
            • Først Månen, så det ydre rum
              • ESA’s SMART-1 satellite ready for lift-off
                • SMART-1: the first spacecraft of the future
                  • SMART-1 ready for launch
                    • Building and testing spacecraft
                      • Getting ready for launch
                        • What is a 'launch window'?
                          • Ion drives: Science fiction or science fact?
    • App Store
    • Subscribe
    • mobile version
    • FAQ

    • Site Map

    • Contacts

    • Terms and conditions