Helge Sander besøger Europas indgang til rummet

10 marts 2009

På den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana fik den danske videnskabsminister lejlighed til at se kommende satellit, der skal kigge tilbage til den første tid efter universitets opståen.

Videnskabsminister Helge Sander (V) fulgte blandt andet forberedelserne til opsendelsen af den videnskabelige satellit Planck, som danske rumforskere har bidraget til at skabe, da han besøgte den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana.

”Danmark har i mange år været engageret i det europæiske rumsamarbejde. Rumforskning giver enestående muligheder for at skaffe ny viden”, siger Helge Sander i en pressemeddelelse i anledning af rejsen til Sydamerika.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA’s Planck-satellit skal indfange den første stråling, der undslap fra det tidlige univers.

I 1965 opdagede to amerikanske ingeniører den såkaldte kosmiske baggrundsstråling. Mens andre typer stråling udsendes af forskellige objekter, syntes denne stråling at komme ensartet fra alle retninger i universet. Forskerne er i dag stort set enige om, at den kosmiske baggrundsstråling er den første stråling, som undslap fra det tidlige univers, der var langt mere kompakt end det univers, vi kender i dag. Det skete – ifølge den fremherskende teori – ca. 300.000 år efter det ”Big Bang”, der satte gang i skabelsen af vores univers.

I 1992 lykkedes det den amerikanske satellit COBE (COsmic Background Explorer) at påvise, at der faktisk var ganske små variationer i baggrundsstrålingen, som altså alligevel ikke kom helt ensartet fra alle retninger. Man mener, at de små variationer skyldes, at stoffet i det tidlige univers ikke var helt ens fordelt. Det er disse dengang ganske små forskelle, som gennem milliarder af år er blevet forstærket og har givet anledning til dannelsen af de stjerner, planeter og andre objekter, vi kender i dag.

Planck skal kortlægge variationerne i den kosmiske baggrundsstråling med en nøjagtighed, der er langt større, end man hidtil har været i stand til at opnå. Strålingen har en temperatur på ca. 2,7 grader Kelvin – altså 2,7 grader over det absolutte nulpunkt (som er på ca. – 273 grader C). Plancks instrumenter skal være i stand til at opfange variationer i strålingen på helt ned til en mikro-Kelvin (altså en milliontedel grad).

Den danske rumfartsvirksomhed Ticra har ledet arbejdet med at finde den rigtige indstilling af de spejle, som skal opfange strålingen, ombord på satellitten. Også danske forskere fra DTU Space og fra NORDITA, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, har deltaget i forberedelserne.

Planck er planlagt til opsendelse fra Kourou 16. april 2009 sammen med en anden europæisk videnskabelig satellit, Herschel.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.